Helt op mod hver sjette voksne oplever mentale problemer som depression eller angst på et tidspunkt i livet, og her kan naturterapi være en del af løsningen. Et dårligt mentalt helbred er en af de almindeligste sygdomsårsager på verdensplan – og der bliver flere og flere med ondt i psyken. Det er derfor af afgørende betydning, at man finder en måde at forbedre det mentale velbefindende på.
Hvad er naturterapi?
En af de nye behandlingsformer er naturterapi, som siges at kunne forbedre både det fysiske og det mentale helbred. I al sin enkelhed går denne form for behandling ud på at være aktiv i naturlige omgivelser. Naturterapi er langtfra en ny metode, og selvom definitionen på behandlingsformen kan variere, så er de fleste enige om, at det er en regelmæssig, struktureret aktivitet, som
styres af en terapeut- fokuserer på en aktivitet (fx havearbejde) i stedet for indvirkningen på helbredet
- finder sted i naturen
- kræver interaktion med eller udforskning af naturen
- fremmer social interaktion.
styres af en terapeutDen primære forskel på naturterapi og rekreative tiltag er tilstedeværelsen af en uddannet terapeut. Denne rolle overses ofte, men det er afgørende, at der er en person til at facilitere deltagernes interaktion med både hinanden og naturen og til at sætte mål for træningen. Eksempler på naturterapeutiske aktiviteter kan være havearbejde, landbrug, gåture i skoven, træskæring – og mange andre ting. Terapeuten tager aktivt delt i programmet; faktisk vil det ofte være svært at skelne mellem deltager og terapeut.
Men hvorfor mener man, at naturterapi er så gavnligt for det mentale helbred? Den videnskabelige basis for naturterapi kommer fra tidligere forskning, som har vist, at naturlige omgivelser er godt for både det fysiske og det mentale helbred. En systematisk analyse har påvist, at fokus på interaktion med naturlige omgivelser – fx gang eller løb i naturen – kan give en lang række sundhedsmæssige fordele, bl.a. reduceret stress og et løft til humøret, velbefindendet og selvværdet.
Mange fordele
Forskning har også vist, at naturlige omgivelser tilskynder til fysisk aktivitet. Havearbejde giver ikke kun interaktion med naturen, men også moderat fysisk aktivitet. Undersøgelser viser, at fysisk aktivitet i naturlige omgivelser har større sundhedsmæssige fordele end fysisk aktivitet i andre miljøer, bl.a. lavere stressniveau og bedre humør.
Naturterapi giver også mulighed for at omgås andre – og dermed endnu en god begrundelse for at anvende naturterapi til behandling af mentale problemer. Forskning viser, at ensomhed og social isolation er dobbelt så skadeligt for helbredet som svær overvægt, mere skadeligt end fysisk inaktivitet og lige så skadeligt for helbredet som at ryge 15 cigaretter om dagen. Sociale relationer har også en positiv indvirkning på den forventede levetid.
Naturterapi kan desuden give mennesker et formål og en følelse af at have udrettet noget. Der kommer struktur og rutine i en tilværelse, der er præget af kaos, måske på grund af dårligt psykisk helbred. Struktur og rutine er ét aspekt af det at have et arbejde, som ifølge forskerne er godt for vores mentale helbred.
Behandleren er ikke blot nøglen til deltagernes involvering i det sociale miljø og i arbejdet med naturen – det er også hans/hendes opgave at sikre, at hver naturterapisession har et veldefineret formål. På de fleste hold arbejder både deltager og behandler hen mod dette fælles mål, fx at lave en fælles have. I rekreative aktiviteter er det udelukkende deltageren, der bestemmer miljø, frekvens og formål – og omfanget af social interaktion.
Beviserne for naturterapi
Beviserne for naturterapiEn stor del af beviserne for naturterapiens gode resultater kommer fra kvalitative data. Således interviewede man i et forsøg personer, der var henvist til behandling, for at forstå virkningerne af naturterapien. Programmet skulle forbedre det fysiske og mentale helbred og give struktur på dagen. Desuden kunne deltagerne lære nye færdigheder og omgås hinanden. Men der var ingen statistiske data til at understøtte resultaterne. Det vil sige, at forsøgsresultaterne udelukkende var baseret på deltagernes erfaringer, og det giver muligvis ikke et akkurat billede af den virkning, naturterapi ville have på en bredere befolkningsgruppe.
Men der forskes mere og mere i naturterapi. En dybtgående analyse af ni forskellige naturterapi-programmer har vist, at de personer, der havde deltaget i en form for naturterapi, opnåede en betydelig forbedring af deres selvværd, helbred og sociale inklusion – og desuden følte de sig mere forbundet med naturen. Deltagernes humør blev betydeligt bedre, og vrede, nervøsitet, depression og forvirring blev reduceret efter blot en enkelt naturterapisession.
Andre forsøg har påvist færre kropslige spændinger, mindre angst og nedtrykthed og højere selvværd hos personer med en lang række psykiatriske sygdomme, bl.a. bipolar lidelse og depression. Også personer med demens, der deltog i et haveprogram, oplevede bedre velbefindende og øget socialt engagement.
Storstilede randomiserede og kontrollerede forsøg er svære at gennemføre, da alle naturterapi-projekter er unikke. De involverer forskellige aktiviteter og miljøer, forskellige grader af kropslig udfoldelse, og deltagerne kan have en lange række forskellige helbredsbehov. Og måske er det netop alsidigheden og det enestående i disse programmer, der bidrager til at sikre et godt resultat.
Læs også
Gør noget proaktivt for at bevare et godt helbred
Fysisk aktivitet giver nedsat sygdomsrisiko
Kulturelle aktiviteter kan forbedre helbredet og bekæmpe depression
Gåture er guf for kredsløbet
Motion gør dit gode humør bedre
Hvor kreativ er du?
Lykke: De 15 bedste tips
Ipe Roxo – urskovsmedicinen med de mange virkninger
Depression og kredsløbssygdom
Genfejl – hvad kan man gøre ved dem?
