Sund kost og livsstil

1-3 kopper kaffe om dagen er helt ok

Tusindvis af amerikanere, der af hensyn til deres helbred er gået over til koffeinfri kaffe, kan med god samvittighed vælge den ægte vare.

En ny undersøgelse på det medicinske center Kaiser Permanent i Californien viser nemlig, at det er antallet af kopper kaffe og ikke kaffens indhold af koffein, der øger risikoen for hjerte-/karsygdomme. Ifølge undersøgelsen øger et dagligt kaffeforbrug fra 1-3 kopper kaffe ikke risikoen for hjerte-/karsygdomme. Først hvis man dagligt drikker fire eller flere kopper, kan man se en sammenhæng mellem kaffen og risikoen for fx en blodprop.

Præcis hvilke stoffer i kaffe, der i store mængder er skadelige for helbredet, ved forskerne ikke. Men det er ikke kaffens indhold af koffein. Te indeholder præcis lige så meget koffein som kaffe, men selv ihærdige tedrikkere er ikke mere udsatte for hjerte-/karsygdomme end andre.

Læs også
Grøn te og kaffe er godt for diabetikere
Kaffe kan måske lindre fordøjelsesproblemer
Stof i kaffe kan måske beskytte mod Alzheimers og Parkinsons
Kaffedrikning og hjertesygdomme
Diabetikere bør tænke over deres kaffeforbrug
Dit kolesteroltal stiger, når du drikker kaffe
Kaffe om aftenen ødelægger nattesøvnen