Sund kost og livsstil

Spis farverigt og undgå sygdom!

400-600 g frugt og grønt om dagen giver færre tilfælde af mange almindelige kræftformer, og en kost, der omfatter mange fødevarer fra planteriget, er også sat i forbindelse med en reduceret risiko for hjertesygdom og mange kroniske sygdomme i relation til aldring. Disse vegetabilske fødevarer indeholder plantestoffer med kræft- og betændelseshæmmende egenskaber, der har mange helbredsmæssige fordele.

Mange plantestoffer er farverige, og det er let at nå igennem med budskabet til forbrugerne ved at anbefale et bredt udvalg af farverige frugter og grønsager:

  • Røde fødevarer indeholder lycopen – det tomatpigment, som findes i prostatakirtlen og måske er med til at holde den sund, og som også er blevet sat i forbindelse med en mindsket risiko for kredsløbssygdom.
  • Grønne fødevarer, bl.a. broccoli, rosenkål og andre kålarter, indeholder glucosinolater, der også menes at mindske kræftrisikoen.
  • Hvidløg og andre hvidgrønne fødevarer i løgfamilien indeholder allyl-sulfider, som måske kan hæmme væksten i kræftceller.
  • Biologisk aktive stoffer i grøn te og sojabønner har sundhedsfremmende egenskaber.

Man rådes til at spise én portion af hver af de syv farvegrupper dagligt, og hermed lægger anbefalingen sig op ad retningslinjerne om at spise 5-9 portioner frugt og grønt om dagen. Gruppering af plantefødevarer efter farve er en forenkling, men det er også en vigtig metode til at hjælpe forbrugerne til at træffe velovervejede valg, når det gælder fødevarer, der kan fremme et godt helbred.

Læs også
Sundt at spise økologisk og farverigt
Frugt og grønt kan redde dig fra at dø af en hjertesygdom
Sekundære plantestoffer – hvad findes hvor?
Gør noget godt for dit helbred – gør hørfrø til en del af din kost
V. J. Brøndegaard: Vor ernærings uundværlige plantestoffer
Hvor meget ved du om rigtig kost?

Kilde
Heber D. Vegetables, fruits and phytoestrogens in the prevention of diseases. J Postgrad Med. Apr-jun 2004:50(2): 145-9 – http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15235216

Health News 2011