Sund kost og livsstil

Sukker og prostatakræft

I et forsøg offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition har svenske forskere undersøgt sammenhængen mellem indtag af sukkerholdige drikkevarer og prostatakræft hos 8.128 mænd i løbet af en periode på 15 år.

I et interview med Agence France-Press siger Isabel Drake, PhD-studerende ved universitetet i Lund: “Blandt de mænd, der drak meget sodavand eller andre drikkevarer tilsat sukker, kunne vi konstatere en øget risiko for prostatakræft på ca. 40 %”.

De, der spiste en kost med et højt indhold af ris og pasta, øgede risikoen for mildere former for prostatakræft, som ofte ikke kræver behandling, med 31 %, mens et stort indtag af sukkerholdige morgenmadsprodukter øgede forekomsten af disse former med til 38 %, sagde Drake til AFP.

I en leder i American Journal of Clinical Nutrition om forsøget konkluderer forskningsleder Dagfinn Aune, at forsøget er endnu et bidrag til den voksende mængde af beviser fra observationsforsøg, der viser faren ved at indtage føde- og drikkevarer, der får blodsukkerniveauet til at svinge.

Læs også
Sukker: 107 grunde til ikke at spise det
Prostata: Problemerne, mænd ikke taler om…
Prostatakræft: Kan jeg gøre noget for at forebygge?
Lycopen medvirker til at reducere risikoen for prostatakræft
Stevia og steviosid – sikre sødemidler
Xylitol – et naturligt sødemiddel med imponerende egenskaber
Kan testosteronbehandling forværre prostatakræft?
Omega-3 og Q10 kan sænke PSA-niveauet