Gode nyheder til chokoladeelskere: Nu har forskerne fundet beviser for, at en lille smule af det, du holder så meget af, er rigtigt godt for dig.
-
Chokolade er den rigeste kilde til kræftforebyggende og aldershæmmende antioxidanter, der findes! Forskere har målt ORAC-værdien (Oxygen Radical Absorbance Capacity) ved en lang række fødevarer og er kommet frem til, at mørk chokolade har 13.120 ORAC-enheder pr. 100 g – og det er 14 gange mere end broccoli, som har 890 ORAC-enheder pr. 100 g. ORAC-testen måler en fødevares evne til at gøre det af med de skadelige frie radikaler.
- Chokolade indeholder de samme superstærke flavonoider som grøn te. Flavonoider er polyfenole antioxidanter, der er 100 gange så stærke som C-vitamin. De medvirker til at reducere risikoen for hjerteanfald og kræftsygdomme.
-
Hvis du spiser chokolade, kan du reducere risikoen for at få Alzheimers, leddegigt og allergi. Et af de flavonoider, der findes i chokolade, proanthocyanidin, beskytter hjernevævet, blokerer for dannelsen af enzymer, som giver betændelse, og fungerer som antihistamin.
-
Ligesom olivenolie kan det naturligt forekommende fedt, som findes i kakaobønnen, øge blodets indhold af HDL-kolesterol, som er godt for dit hjerte, og samtidig sænke indholdet af det karforsnævrende LDL-kolesterol.
-
Chokolade er rigt på jern, som hindrer blodpladerne i at klumpe sammen. Det holder også arterierne fleksible og øger blodstrømmen og er dermed med til at holde dit blodtryk i skak.
-
Husk, at jo større kakaoindhold der er i en chokolade, jo mindre sukker og fedt er der.
Læs også
Mørk chokolade er sundt og livsforlængende
Chokolade er godt for dit hjerte
Få det dårlige humør væk på to minutter – med chokolade…
Chokolade virker bedre end et kys
Hvorfor får jeg pludselig trang til chokolade?
De skjulte fordele ved at spise mørk chokolade