Kosttilskud Sund kost og livsstil

Pollen – hvorfor er det så vigtigt?

Nektar og ambrosia var ifølge de græske sagn gudernes spise – og det, der gav dem udødelighed. Men det var også biernes føde, dvs. nektaren fra blomster, honningdug og blomsterpollen, som samlet kaldes pollen.

Bierne er virkelig intelligente væsner. Forsøg har vist, at arbejdsbierne har en fantastisk hjerne med 650.000 nerveceller, som sætter dem i stand til både at registrere duft, pollen og nektarindhold i løbet af ganske få sekunder, mærke sig både deres blomstermarker og deres hjemrejserute – og dermed også signalere til deres medsøstre, hvor man kan skaffe sig et godt udbytte.

Blomsterpollen er en verden for sig. Af de største pollen går der 14.000 på ét gram. Men i nogle til­fælde skal der 300.000 til for at udvinde ét gram. I millioner af år har bierne – ud over nektar – også samlet de mandlige kimceller, kaldet pollen. De har brug for pollen som proteinkilde til deres afkoms opvækst, til deres egne kirtler, der producerer fodersaft, gæringsstoffer og voks, samt til bidronningens næring og forplantningsevne. En bisværm med 40-50.000 arbejdsbier kan i løbet af et år samle 3-4 kg pollen.

Pollen er planternes urkraft, lukket inde i små rum. Men det ved bierne. Hvor ved de dét fra?

Man ved med sikkerhed, at urmennesket ikke blot spiste honning, men også den pollen, som bierne havde samlet. Dette er fortsat op gennem tiden, og selv vikingerne levede af “ambrosia” under deres månedlange røvertogter over havene. Det var honningvokskager med blomsterpollen. Og endnu i dag regner man med, at russiske biavleres høje alder skyldes deres vedvarende indtagelse af en hon­ning/pollen-blanding.

I blomsterpollen findes en lang række livsvigtige stoffer i et optimalt forhold. Undersøgelser har vist, at pollen indeholder alt, hvad man har behov for for at opretholde livet: Protein, 20-22 % essen­tielle aminosyrer, sukker, fedt (heraf 40 % flerumættede fedtsyrer), mineraler og sporstoffer, bl.a. jern, kobber, mangan, kalk, fosfor, magnesium, vækst- og andre hormonelle stoffer, antibiotika og 14 vitaminer. At læse indholdslisten er som at læse ingredienserne i en koncentreret livseliksir – og livseliksir er lige, hvad de er, de små blomsterpollen. Ikke så mærkeligt, at de gamle grækere gav dem navnet “ambrosia” – “gudernes spise”.

Man har beregnet, at 100 g pollen indeholder ligeså mange aminosyrer som 500 g oksekød eller syv æg, og 30 g (= 2 strøgne teskefulde) dækker dagsbehovet for proteiner for et voksent menneske. Men det er jo kun proteinet – det protein, som er så vigtigt for vores celleopbygning. Lige så vigtigt er alle de andre aktive stoffer i pollen.

Mennesket udgøres af 60.000.000.000 celler. Hver eneste af disse celler er en forunderlig verden for sig. De skal og må vedligeholdes. I dag ved man, at dette ikke kun sker ved hjælp af kulhydrater, fedt og protein. Det skal også være det rigtige kulhydrat, fedt og protein. Man kalder derfor disse stoffer for essentielle, for det er kun dem, der virker som enzymer og katalysatorer og er i stand til at omdanne næringsstoffer til stoffer, kroppen har brug for. Alt dette finder man i højtkoncentreret form i blomsterpollen.

Videnskabelige forsøg har slået fast, at pollen

  • regulerer fordøjelsen via antibakteriel påvirkning af tarmfloraen
  • virker bloddannende på grund af sit indhold af jern, kobber og mangan
  • kan forbedre gennemblødningen
  • kan forbedre almentilstanden
  • virker cellefornyende
  • fremmer stofskiftet
  • øger appetitten og fordøjelsen af føden
  • giver livsglæde
  • holder os unge, spændstige og energiske og
  • giver os sundhed og velvære.

Ernæringsfysiologisk relevante dele af blomsterpollen:

Vitaminer Mg 
Samlet caroten 17,6
Betacaroten (provitamin A) 0,6
B1-vitamin 0,84
B2-vitamin 0,54
B6-vitaminkompleks 5,42
C-vitamin 30,0
E-vitamin 3,2
Biotin 0,0063
Flavonoider
Rutin/quercetin
60,0
2,5 %

 

Sporstoffer
Fosfor 194 mg %
Kalium 400 mg %
Natrium 28 mg %
Kalk 178 mg %
Magnesium 10,5 mg %
Zink 75,7 ppm
Kobber 10,5 ppm
Krom 0,24 ppm
Mangan 0,0072 ppm
Kobolt 0,127 ppm
Molybdæn 0,137 ppm
Jern 0,72 ppm

Læs også
Pollen – superfødevare for alle pengene
Pollen kan forebygge mange sygdomme
Pollen: Ren energi fra bierne
Bierne producerer virksomme naturlægemidler
Pollen kan være med til at lindre allergi
Ambrosia med Sød Stevia og pollen