Folkesundhed Kosttilskud Sund kost og livsstil

Antioxidanter kan reducere risikoen for AMD

Ved at øge indtagelsen af C- og E-vitamin, zink og betacaroten kan man redu­cere risikoen for aldersrelateret makulær degeneration (AMD) med en tredje­del, viser et hollandsk forsøg. “I dette forsøg kunne vi konstatere en sammenhæng mellem et højt kostmæssigt indtag af betacaro­ten, C- og E-vitamin og zink og en stærkt reduceret risiko for udvikling af AMD hos ældre “, skriver hovedforfatter Redtner van Leeuwen.

Antioxidanter kan reducere risikoen for AMD

AMD rammer den centrale del af nethinden, kaldet makula, som kontrollerer skarpsynet. Sygdom­men indskrænker derfor synsevnen betydeligt hos patienterne. Over 10 mio. mennesker er ramt ale­ne i USA, mens tallet på verdensplan ligger på 15-20 mio. Sygdommen er den vigtigste årsag til blindhed hos personer over 50 år.

Disse forskningsresultater understøtter Age-Related Eye Disease Study (AREDS) fra 2001, som viste, at kosttilskud med op til 13 gange den anbefalede dagsdosis af disse antioxidanter var i stand til at bremse sygdommens udvikling i løbet af fem år – både i tidlige og sene stadier.

Men i modsætning til AREDS, som fokuserede på tilskud af antioxidanter for personer, som allere­de lider af AMD, er det første gang, at et forsøg har rapporteret om en reduktion i risikoen for AMD ved indtagelse af en kost, der er rig på antioxidanter.

Læs også
Aldersrelateret makulær degeneration (AMD)
E-vitamin kan måske forebygge AMD og blindhed
Vitaminer bremser makula-degeneration (AMD)
E-vitamin og dine øjne
B-vitaminer holder hjerne og øjne sunde
Grøn te beskytter øjnene
Lav antioxidantstatus hos astmatikere

Kilde
Journal of the American Medical Association, bd. 294, 2005, s. 3103-3107.