Hjerte-/kredsløbssygdomme

Hjerte-/karsygdomme: De vigtigste medicinske begreber

Arteriosclerose (åreforkalkning)

Hjerteinfarkt, slagtilfælde og svære kredsløbsforstyrrelser har samme årsag: Forkalkede arterier. Lægerne taler om arteriosclerose, og det mere almindelige ord er åreforkalkning. Aflejringerne, det såkaldte plak, består af kolesterol og hvide blodlegemer, som gør blodkarrene smallere, så blodet ikke kan flyde uhindret.

Bypass

Ved denne åbne hjerteoperation omgår kirurgen en stærkt forsnævret eller blokeret hjertearterie med et erstatningskar. Der er simpelthen tale om en omkørsel. Det engelske “bypass” betyder “omgå”.

Ekkokardiografi

Denne ultralydsundersøgelse viser hjertets pumpebevægelser. Farvebilledet viser blodets strømning inde i hjertet, hvilket gør det muligt at bedømme hjerteklappernes funktion. Et elektrokardiogram (EKG) registrerer de elektriske hjertebevægelser og præsenterer dem som kurver. Lægen kan så aflæse forstyrrelser i hjerterytmen ud fra dette diagram.

Hypertension (forhøjet blodtryk)

Ved forhøjet blodtryk forstår man et øvre (systolisk) tryk, der igennem længere tid måles til over 144 mmHg (millimeter/kviksølv), og et nedre (diastolisk) over 90 mmHg. Et ubehandlet forhøjet blodtryk er en væsentlig årsag til åreforkalkning og svag hjertemuskulatur, som med et medicinsk udtryk kaldes hjerteinsufficiens. Hjertemusklen er så svækket, at den ikke mere kan pumpe en tilstrækkelig mængde blod rundt i kroppen. Patienten får åndenød, så snart han/hun anstrenger sig. Hjerteinsufficiens er på verdensplan den hurtigst voksende sygdom.

Ballondilatation (ballonudvidelse)

Er der mistanke om hjerteinfarkt, kommer patienten omgående til kateterundersøgelse. Her indføres et tyndt, bøjeligt rør (= kateter) i en lyskeåre og skubbes mod hjertet. Monitoren viser forsnævringer eller blokeringer i kranspulsårerne. Man kan derefter indsætte en lille ballon, der fyldes med luft og udvider forsnævrede blodkar. Derved kan mange undgå en bypass-operation.

Myokardieinfarkt

Den egentlige hjertemuskel kaldes myokardiet. Den udgør den midterste af de tre hjertevægge. Da dette lag styrer hele pumpearbejdet, skal det konstant forsynes med en tilstrækkelig mængde ilt. Aflukkes et af blodkarrene i dette område (= kranspulsårerne), opstår der myokardieinfarkt i det pågældende område. Det hjertevæv, som således ikke længere bliver forsynet med blod, dør.

Perifer arteriel insufficiens

Hermed menes forstyrrelser i blodforsyningen til de perifere dele af kroppen. Denne sygdom ligger – efter hjerteinfarkt og slagtilfælde – på tredjepladsen på listen over lidelser, som udløses af forkalkede årer. Perifer arteriel insufficiens optræder frem for alt i benene og fører til “vindueskiggersyndrom”. Den ramte må ofte stå stille på grund af smerter i benene.

Risikofaktorer

Følgende risikofaktorer kan føre til hjerte-/karsygdomme:

  • Rygning
  • Forhøjet blodtryk
  • Forhøjet blodfedtværdi (frem for alt kolesterol)
  • Overvægt
  • Sukkersyge (diabetes).

Stent

Et lille trådgitter (stent) indsættes efter en kateterundersøgelse, så kranspulsåren kan blive ved med at være åben. Nyere stenter er belagt med et specielt medikament, som i løbet af fire uger langsomt afgives til vævet. Det forhindrer, at karret igen lukker sig som følge af ardannelse.

Thrombose (blodprop)

Ordet stammer fra det græske ord for prop. Ved thrombose forstår man dannelse af en stivnet masse af blod i karvæggen. Hvis denne masse løsner sig, vandrer den med blodstrømmen og kan forårsage en emboli – lukning af et blodkar i fx lungen (= lungeemboli).