Hjerte-/kredsløbssygdomme

Nitroglycerin – dynamit for cellerne

Millioner af hjertepatienter har stiftet bekendtskab med nitroglycerin som et yderst virksom middel, når hjertet gør knuder. Men nu har forskere fundet ud af, at lang tids brug kan give svære skader.

Anfaldene er forfærdelige: Svedeture, åndenød, smerter i brystet, dødsangst. Lægerne kalder lidelsen for “angina pectoris”, og den skyldes forkalkning i hjertets kranspulsårer. Ca. 3 mio. tyskere lider af forsnævrede årer, og en stor del af disse får angina pectoris-anfald.

Men der findes noget, der hjælper: Nitroglycerin. Som spray eller i tabletform virker stoffet omgående og forbedrer blodtilførslen til hjertepumpen. Men desværre virker vidundermidlet ikke i længden: Hos personer, der lider af kronisk angina pectoris, mister nitroglycerinet allerede sin virkning efter nogle timer. Kroppen vænner sig simpelthen til stoffet. Først efter, at man har holdt pause fra stoffet, kan man opnå en virkning igen. Det er ikke en nyhed, men nu kommer der endnu et forskningsresultat, som kan lægge en dæmper på glæden: Langtidsbrug af medikamentet kan forværre de eksisterende karbeskadigelser betydeligt.

Det har et forskerhold under ledelse af Thomas Münzel, kardiolog ved universitetshospitalet Eppendorf i Hamburg fundet ud af. I samarbejde med forskere ved Howard Hughes Medical Institute og Boston University School of Medicine har forskerne ved dyreforsøg påvist, hvordan nitroglycerin absorberes i blodkarrenes muskulatur. “Stoffet indgår i stofskiftet i mitochondrierne, cellernes kraftværk”, siger Münzel. “Her dannes et enzym, som via en lang række andre biokemiske reaktioner virker på musklerne, gør dem slappe og dermed meget åbne”.

Desuden fandt eksperterne ud af, at der under dette stofskifte dannes frie radikaler. De hæmmer enzymvirkningen i mitochondrierne og medfører derigennem i løbet af kort tid resistens over for nitroglycerin. “Vi kunne også se, at dannelse af frie radikaler efter lang tids indtagelse af stoffet fører til store forandringer i årerne, så nitroglycerin forstærker altså i høj grad karproblemerne.”

Man kunne hævde, at det er en noget forsinket oplysning om et lægemiddel, som i de sidste 125 år er blevet brugt som standardbehandling af hjerte-/karsygdomme og har haft en bemærkelsesværdig historie. Lægerne stødte på stoffets medicinske virkning, da svenskeren Alfred Nobel i midten af det 19. århundrede begyndte sin produktion af dynamit i Stockholm. De arbejdere, der kom i berøring med det rå nitroglycerin, klagede efter kort tids forløb over svimmelhed og besvimelse. Begge dele er tegn på et for lavt blodtryk. Derfor undersøgte man sagen nærmere og begyndte at ordinere midlet både til privatpatienter og på hospitalerne som blodtrykssænkende middel. Nobel selv, som havde hjerteproblemer og led af angina pectoris, var forfærdet over, at hans læge kort for hans død ville ordinere sprængstoffet som lægemiddel, og nægtede at indtage kemikaliet.

Stoffet fik en storhedsperiode, men der gik alligevel mere end 100 år, før dets virkning blev belyst. I 1998 fik farmakologerne Robert F. Furchgott, Ferid Murad og Louis J. Ignarro fra USA den udmærkelse, som den svenske dynamitproducent havde indstiftet til uddeling efter hans død – Nobelprisen.

Og hvad så nu? Dur det nu ikke længere? “Det er og bliver et godt stof, når det ordineres til kort tids brug”, siger Münzel, “men til længere tids brug bliver det muligvis farligt – som man kan se af vores forskningsresultater. Lægerne bør under ingen omstændigheder give det til kontinuerlig brug.” Det gør lægerne dog i forvejen sjældent, fordi midlet kun virker, hvis man holder op med at tage det igen. Der har længe været en række alternative midler til behandling af kronisk angina pectoris på markedet – uden den omtalte ulempe, men til gengæld halter de på andre områder.

Münzel er overbevist om, at hans nitroglycerin-opdagelse ikke giver stoffet dødsstødet – tværtimod. “Opdagelsen af den nøjagtige virkemekanisme vil sikre, at farmakologiske forskere vil udvikle nye stoffer og kombinationsprodukter, som modvirker de negative bivirkninger,” siger professoren, “så vi vil formentlig i de kommende år se klassikeren genopstå i al sin glans.”