Kolesterol får ofte skyld for hjertesygdomme – men er det nu også hele sandheden?
Pludselige hjerteanfald og slagtilfælde med dødelig udgang koster hvert år mere end 1 mio. amerikanere og over 12 mio. i resten af verden livet. Og i hundredtusindvis af andre rammes af forskellige former for hjerte-/karsygdomme, som resulterer i svære, psykologiske skader og for tidlig død. Nedsat hjernefunktion vil også kræve liv – og disse lidelser er stort set altid umulige at få øje på, før det er for sent.
Kredsløbssygdomme udvikler sig umærkeligt – og det uanset, om man har forhøjet kolesteroltal eller for meget triglycerid i blodet. Vi opfordres til at spise en kalorielet kost med lavt kolesterolindhold for at reducere risikoen. Men interessant nok er det ikke alle med et højt kolesteroltal, der får et hjerteanfald eller et slagtilfælde. Det er der til gengæld mange med et lavt kolesteroltal, der gør. Hvordan kan det nu være?
Punktering af kolesterolmyten
Kredsløbssygdomme er en gruppe af lidelser, som påvirker hjerte og blodkar. De mest almindelige er åreforkalkning og forhøjet blodtryk. Ifølge banebrydende forskning foretaget af den dobbelte Nobel-prisvinder Linus Pauling, Ph.D., er C-vitaminmangel den grundlæggende årsag til, at der opstår skader på kredsløbet.
De mest farlige blandt de udløsende faktorer – og denne gruppe anses endog for at være farligere end kolesterolet – er:
- Lipoprotein(a)
- Homocystein
- Skader forårsaget af frie radikaler
- Ubalancer i blodsukkerniveauet
- Mangel på essentielle fedtsyrer
- Iltet LDL-kolesterol
- Stress
De igangsætter og fastholder negative fysiologiske ændringer i arterierne, som får disse til at blive porøse og ustabile, samtidig med at hjertemuskulaturen svækkes. Selvom de har en destruktiv karakter, kan disse risikofaktorer meget nemt begrænses og kontrolleres af stort set alle. Kolesterol, som oprindeligt fik hovedskylden for udviklingen af kredsløbssygdomme, anses stadig fejlagtigt for at være den primære udløsende faktor.
Skurkene
- Lipoprotein(a), det “klæbende” LDL-kolesterol (low density lipoprotein), er en form for “lappegrej” – et stofskiftemolekyle, som genopbygger skader på blodkarrene og derefter bliver til en plakdannende magnet, som opsamler og ophober fedtstoffer, mineraler og andre substanser på karrenes væg.
- Homocystein thiolakton, den nedbrydende form af aminosyren homocystein, er en kar-irritant, som angriber og ødelægger proteinmolekyler i karvæggene og dermed gør dem svage og lette at beskadige. Dette igangsætter åreforkalkningsprocessen.
- Insulin og glukose. I løbet af livet fra spædbarn til voksen udvikler mange resistens mod insulin og et effektivt glukoseoptag. Overskydende insulin, der cirkulerer rundt i blodstrømmen for længe på grund af insulinresistens, nedbryder arteriernes inderside og danner plak.
- Ubalancer i blodsukkeret. Der findes skjult sukker i langt flere fødevarer, end de fleste af os drømmer om. Det drejer sig om sukrose, dekstrose, fruktose, laktose, levulose, invertsukker, fordampet rørsukkersaft, honning og sirup. Glukose fra sukker og overskydende raffinerede kulhydrater hæfter sig på proteiner i arterievæggen via glykation – en proces, som danner AGE-komplekser (Advanced Glycation End-products), hvis skadegørende virkning ødelægger arteriernes inderside og fremskynder aldring.
- Stress. Vores genetisk programmerede “kæmp-eller-flygt”-reaktion tilskynder binyrerne til at producere adrenalin, så det er tilgængeligt, når vi har brug for en portion energi. Uden fysisk aktivitet til at brænde denne energi af kan kronisk følelsesmæssig eller psykologisk stress (på grund af familiesituationen, arbejdet eller økonomien) holde adrenalinniveauet forøget i lange perioder. Det ubrugte adrenalin nedbryder arterievæggene og igangsætter en genopbygningsproces, som får lipoprotein(a), kolesterol og andre fedtstoffer til at dannes på det ødelagte sted. Over et tidsrum kan farlig plak blokere for blodstrømmen og afbryde blodforsyningen til hjerte og hjerne.
Reparation af “rørsystemet”
Ifølge Matthias Rath, M.D. mistede mennesket allerede inden istiden evnen til at producere et af de fire enzymer, som er nødvendige for at producere C-vitamin i kroppen. Før istiden var mennesket i stand til at få en tilstrækkelig mængde C-vitamin fra en plantebaseret kost, men i løbet af istiden var C-vitaminrige fødevarer ikke tilgængelige, og arterierne producerede ikke nok kollagen til at forblive sunde og stærke. Hos nogle af vore forfædre blev lipoprotein(a) dannet i kroppen via adaptation og genetisk intelligens som en måde at reparere beskadigede arterier på. De overlevede istiden og er blevet nedarvet i vores gener.
Læs også
Facts om kolesterol
Kolesterol – få styr på det!
Frie radikaler går amok – derfor er antioxidanter vigtige
Sådan holder du kredsløbet sundt
Kredsløbet: Sund og rask resten af livet
Kosttilskud, der styrker kredsløbet
Homocystein – en overset dræber
Urinsyre er årsag til mange sygdomme
Hvorfor bliver dit hjerte sygt?