Nogle af datidens pionerer på helsekostområdet, Kirstine Nolfi, Mikkel Hindhede og Stefan Vøldan, beretter om deres syn på kræft og brugen af råkost i behandlingen:
Mikkel Hindhede
I en avisartikel i 1942, som blev gengivet i Ny Tid og Vi nr. 7-42, beretter læge Mikkel Hindhede følgende:
“Sidst i august sidste år fik jeg besøg af Kirstine Nolfi, Brønshøj, en kollega, som jeg i en årrække har været i forbindelse med. Fru N. har i mange år sammen med mand og to døtre dyrket naturliv, tilbragt en del af dagen i haven, taget solbad, ja, om natten sovet i fri luft med seng under halvtag. Kosten væsentligt vegetarisk med rigelig råkost. Med undtagelse af et anfald af mavesår ved 32 år – hun er nu 60 – har hun ikke fejlet noget af betydning. Drevet rigeligt med sport. 54 år gammel tog hun idrætsmærket i guld.
I vinteren 1940-41 begyndte fru N. at lægge mærke til, at der var noget i vejen. Hun følte sig træt og gik så underlig usikkert på benene, faldt og fik brud på underarmen. Mod sædvane begyndte hun at stimulere sig med kaffe og måtte hvile sig flere gange om dagen. Samtidig begyndte hun at mærke en knude i højre brystkirtel. Først tog hun intet hensyn hertil, hun mente, at når hun spiste så megen råkost, som hun havde gjort i 14 år, så fik hun næppe kræft. Men så viste det sig, at knuden voksede stærkt. Midt i juni var den på størrelse med et hønseæg og voksede fast til huden, der her fik et spættet “chagrineret” udseende, og herfra gik perleformede lymfekar op til armhulen. Det måtte altså være cancer mammae (brystkræft). Hun spekulerede så på, hvad hun skulle gøre. Operation var jo det mest nærliggende, men hertil havde hun ingen tro, eftersom hun i sin hospitalstid havde set, hvor hurtigt der kom tilbagefald efter operation. Hun kom så til at tænke på to patienter for 4-5 år siden, hos hvem hun havde grund til at tro, at der var kræft til stede. De fik ren råkost, kom sig, lever begge endnu og har det godt. Hun satte sig selv på en ren råkost af grønsager, nødder, mælk, honning og æggeblommer. I de to følgende måneder tabte hun 9 kg, følte sig træt og uoplagt til sit arbejde, fik stærke smerter i svulsten, når hun tog solbade. Men endelig kom bedringen. Svulsten svandt og svandt hurtigt, som den var kommen. I slutningen af september 1941 var der kun en lille klump tilbage.
Men så var sommeren forbi, solbadene måtte høre op. Fru N. var frygtelig bange for, at svulsten på ny skulle vokse. Men det gjorde den ikke. Kulde og mørke til trods er den snarere svundet. Hun befinder sig nu så udmærket, har både humør og arbejdsevne, går og cykler med lethed lange ture. Men råkosten tør hun ikke slippe, og det bryder hun sig heller ikke om, den smager hende godt.
Nu vil jeg på ingen måde påstå, at dr. Nolfis resultat er basis nok. Det kan jo være en ren undtagelse. Jeg ville finde det næsten utroligt, at man virkelig i det store og hele skulle kunne helbrede kræft ved så simpelt et middel som råkost. Men jeg mener dog, at omfattende forsøg må sættes i gang, især da der næppe er nogen risiko”.
M. Hindhede
Kirstine Nolfi
Brønshøj Avis har forespurgt dr. Nolfi om hendes befindende, og om hun vil anbefale andre at følge hendes eksempel. Dr. Nolfi svarer:
“Det er nu et år siden, jeg blev fuldstændig rask, og naturligvis er jeg glad for at være fri for den uhyggelige sygdom. 3-4 måneder efter, at jeg havde begyndt råkostkuren, var kræftknuden borte.
Når De spørger, om jeg vil anbefale andre, der lider af kræft, at prøve den samme kur, svarer jeg omgående ja, og jeg tror også, at de fleste maver kan tåle overgangen til råkosten, også når det gælder et sygt menneske, men naturligvis bør man tage sin læge med på råd.
Jeg selv befinder mig udmærket ved at fortsætte som råkostspiser, og jeg har dog et ikke ubetydeligt arbejde. Jeg står op hver morgen kl. 7, jeg passer min lægepraksis, jeg laver hver dag selv maden til min mand og mine to voksne børn. Endvidere passer jeg alene vores have, der er tre gange så stor som en almindelig villahave, og tillige passer jeg alene den ret store kolonihave, vi har i Gladsaxe, og som udelukkende er beplantet med grønsager. Jeg er som regel først færdig med mit daglige arbejde kl. 19-20, men jeg er glad for at være så rask, at jeg er i stand til at arbejde den hele dag – og det mener jeg altså, jeg har råkosten at takke for, og i hvert fald er det råkostens skyld, at jeg i dag er fri for den stygge kræftsygdom”.
Vi har derefter spurgt dr. Hindhede, om han mener, det er en for stor risiko for almindelige mennesker, der lider af kræft, at prøve råkosten for at blive helbredt. Han svarer:
“Tværtimod, man må give dr. Nolfi ret i, at der her er en større risiko ved operation. Livet forlænges ikke ved operation. Der kommer næsten altid tilbagefald. Det ser ud, som om kniven baner vej for kræftkimene til ny baner. Forholdene er i virkeligheden fortvivlede. Derfor mener jeg med god samvittighed at kunne tilråde eventuelle patienter at prøve råkostvejen. For øvrigt vil jeg også anbefale råkost for en række andre sygdomme, særlig for kronisk leddegigt”.
Stefan Vøldan
I Ny Tid og Vi nr. 8. oktober 1943 fortæller Stefan Vøldan, at han og dr. Hindhede havde været til søndagsfrokost hos ægteparret Nolfi i Brønshøj og fået et flot og righoldigt råkostmåltid, hvor kogte kartofler fra egen have var det eneste, som ikke var “levende føde”. I artiklen gives opskrift på dr. Nolfis morgenmåltid, som så sådan ud:
- 125 g hakket spinat eller kål
- 125 g rå kartofler eller jordskokker
- 125 g rå gulerødder
lægges lagvis i en dyb tallerken, en kop rå mælk hældes over, en teskefuld honning nipper man til. 1 rå æggeblomme med purløg eller karse.
Axel O. Hansens diæt mod kræft, tuberkulose, vattersot og kronisk leddegigt eller andre meget svære lidelser
I dr. Hindhedes 48. beretning fra 1944 med titlen Læge og kvaksalver – naturhelbredelse finder vi på en af de første sider naturlæge Axel O. Hansens Diæt 11/1935 mod kræft, tuberkulose, vattersot og kronisk leddegigt eller andre meget svære lidelser. Den lyder som følger:
Morgenmad
1 stor tallerken rå, finhakket grønkål og hvidkål samt et stort eller to små chalotteløg eller et halvt stort zittauerløg spises råt.- Hertil drikkes, eller der kan kommes i tallerkenen, en kvart liter rå sødmælk samt 2 teskefulde honning, lidt ræddiker eller skorzonerrødder. Endvidere rå kartofler og rå rødbeder. Disse to ting kan hver anden dag skiftes med rå jordskokker og rå gulerødder.
- Endvidere spises i dette måltid en rå æggeblomme, der eventuelt kan tages sammen med mælken og honningen, eller som man vil det.
1 stor tallerken rå, finhakket grønkål og hvidkål samt et stort eller to små chalotteløg eller et halvt stort zittauerløg spises råt.Alt tilberedes altid lige før indtagelsen. Æggeblommen slås ud i en dyb tallerken, og der røres rundt med honningen. Derefter hældes fra en kvart til en tredjedel liter sødmælk på dette, og det omrøres omhyggeligt. Grønkålen og hvidkålen hakkes meget fint på et hakkebræt. Gulerødder, kartofler eller jordskokker og løg og de andre grønsager hakkes eller bedst rives på et groft råkostjern umiddelbart før måltidets indtagelse. Der må ikke gå mange minutter, før det spises. Man kan også spise det hver for sig.
Frokost kl. 12
100 g nødder eller 50 g mandler og fra 2 til 5 æbler, som man kan spise dem efter størrelse og sult. Endvidere en kvart liter rå mælk.
Aftensmad kl. 17-18
Som morgenmåltidet. Dog må man slutte med 2-4 varme kogte pillekartofler med koldt smør, som man ønsker det med lidt finthakket peberrod. Også her er en rå æggeblomme samt en kvart liter mælk og lidt honning anvendelig. Men allerførst de rå grønsager, der er angivet til morgenmaden.
Kommentarer
Som det kan ses, indeholder både Axel O. Hansens kræftdiæt samt den råkostdiæt, dr. Nolfi fulgte, rå grønsager til morgenmåltidet. Det var først flere år efter sin helbredelse, at dr. Nolfi gik over til at bruge frugt og korn om morgenen samt om aftenen. Det kunne endda gå for 30 år siden, dengang hun startede Humlegården Råkostkursted i 1945. Men nu hvor jorden bliver mere og mere sur og menneskene mere og mere syrefyldte, så er det ikke mere tilstrækkeligt for kræftpatienter med kun ét grønsagsmåltid om dagen, og især ikke når de to andre måltider indeholder så syreholdige ting som korn og frugt.
Syre-base-balancen er en meget vigtig balance for kræftpatienter, og der kan næppe være tvivl om, at dr. Nolfi ikke havde sin i orden, dengang hun blev syg. Som så mange haveejere fik hun sikkert mere frugt, end hun havde godt af, og især holdt hun meget af ribs, som er utrolig syreholdige. Antagelig var det syre, der hæmmede helingsprocessen, da hun brækkede benet i sit sidste leveår.
Læs også
Kirstine Nolfi: Hvad er levende føde?
Mikkel Hindhedes syn på tarmgifte, kødkost, medicin og homøopati
Julia Vøldans syn på sundhed og sygdom
Dr. Bircher-Benner: Erfaringer om råkost
Råkost giver stor modstandskraft
Sådan kan du nedsætte kræftrisikoen med målrettet kost og kosttilskud
—
Mikkel Hindhede, født 13. februar 1862, død 17. december 1945, var en dansk læge og ernæringsforsker. Han studerede medicin i København og tog eksamen med udmærkelse (laud prae ceteris) i 1888. Efter næsten 20 år som praktiserende læge i Skanderborg vendte han tilbage til København i 1909, hvor han boede resten af sit liv. Han var leder for Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser på Frederiksberg i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Som ernæringsforsker studerede han bl.a. menneskets proteinbehov og viste, at det var langt mindre, end man hidtil havde troet. Han anbefalede mere rugbrød, kartofler og grønsager og mindre kød.
—
Kirstine Nolfi, født 14. april 1881, død 30. april 1957, var en dansk læge og grundlægger af råkostkurstedet Humlegaarden i Humlebæk. Kirstine Nolfi blev cand.med. i 1907, hvor efter hun var hospitalslæge i en årrække. I 1945 åbnede hun kurstedet Humlegaarden. Hun var en stor fortaler for behandling med råkost til flere alvorlige sygdomme. Hun blev tiltalt for uagtsomt manddrab, efter at en 21-årig svensker med svær sukkersyge døde. Hun frikendtes dog, men blev ekskluderet fra Den Almindelige Danske Lægeforening.
