Folkesundhed Sund kost og livsstil

Faste forlænger din levetid

2020’erne er det årti, hvor der kommer fokus på det skabe forandringer i sit liv, så man sikrer sig et langt og sund liv uden de komplikationer, der normalt opstår med alderen. En af de bedste metoder er at faste. Lad os først lige kigge på nogle af fordelene ved at faste:

  1. Du ældes langsommere
    Forskere fra National Institute on Aging (NIA) ved University of Wisconsin-Madison og Pennington Biomedical Research Center i Louisiana rapporterer, at længere daglige fastetider forbedrer helbredet hos mus og øger deres levetid. Resultaterne fremkommer, uanset hvad musene spiser, og hvor mange kalorier de indtager.
  2. Faste modvirker type II diabetes og prædiabetes
    Faste gør cellerne mere insulinfølsomme og reducerer blodsukkerniveauet. Nogle forsøg tyder på, at en kaloriereduceret kost kan vende udviklingen af type II diabetes og prædiabetes.
  3. Dit hjerte og kredsløb bliver sundere, når du faster
    Periodisk faste kan bremse udviklingen af åreforkalkning, mindske blodtrykket, forbedre lipidprofilen og mindske den inflammation, som udgør en risikofaktor for hjertet.

Hvorfor faste, når du allerede er sund og rask?

Når man er i 40’erne, er man formentlig tilfreds med resultaterne af at spise mere kaloriefattigt, og man har derfor ikke haft den store motivation for at prøve at faste. Men når man når 50’erne, begynder hjernetågen at sætte ind. Hjernetåge er et andet udtryk for, at hukommelsen og andre kognitive evner – fx kreativitet og evnen til at strukturere – ikke fungerer helt så godt som tidligere.

Man kan forsøge sig med et online hjernetræningsprogram, som viser en række tal, der står på skærmen i nogle få sekunder. Udfordringen går på, at man skal kunne huske og gentage dem, når de forsvinder. Lad os lige prøve: Brug to sekunder på at kigge på dette tal:

864237906

Så kigger du væk fra skærmen og gentager det. Hvordan gik det? Kunne du gentage det uden at kigge? Hvis du kan, så prøv at gentage det baglæns uden at kigge.

En sekvens på ni tal er det maksimale for de fleste 50-årige. Når man kaster sig over 10 tal, er det for meget (særligt baglæns). Selvfølgelig kan man øve sig og dermed tilegne sig en vis færdighed i at gentage tallene, men det vil tage uger og måneder, og sådan var det jo ikke, da man var i 20’erne og 30’erne. Så er det jo godt, at nogen har forsket i lige præcis det, man har brug for: Periodisk faste!

Denne nyskabende forskning sammenligner de kognitive funktioner hos mus på en kaloriebegrænset kost med mus, som ikke fik kaloriebegrænset kost, men blev fodret efter et skema, der omfattede fastetid uden mad. Den hjernestyrkende virkning var størst hos de mus, der fastede.

Du kan jo prøve: Spis to måltider – meget til morgenmad og lidt mindre til frokost – og drik derefter kun vand fra først på eftermiddagen og til næste morgen. Når du har spist på denne måde i nogle dage, kan du jo prøve taltesten igen. Måske vil du opdage, at du nu kan huske både 10, 11, 12 og 13 tal. Og nogle gange også baglæns. Imponerende, ikke? Ikke nok med, at man bliver bedre til at træne sin hjerne, men andre aspekter af livet bliver også forbedret. Du vil måske opdage, at dine øgede kognitive evner kan bruges til at være kreativ – professionelt og/eller på det personlige plan.

Og så er livet måske lige pludselig for godt til at gå tilbage til at spise tre måltider om dagen!

Livsændring

Med periodisk faste er der kommet nye veje til at ændre livet ved at forbedre sine hjernefunktioner. Særligt ældre kan kombinere en bedre hjernefunktion med sociale kompetencer, som de har udviklet over flere årtier, så de bliver bedre bedsteforældre, ledere, sælgere og iværksættere – eller hvad de har lyst til.

Det gjorde Ralph Cornell fra Massillon i den amerikanske stat Ohio. Han begyndte at faste periodisk, da han var i 50’erne. Udtrykket var ikke opfundet dengang, så han sprang simpelthen bare over frokosten, så han ikke ville blive søvnig over middag og ikke få noget gjort om eftermiddagen. Han nåede at blive 104 år – over 20 år mere end sine to brødre. Walter Breuning, som nåede den høje alder af 114½ år, fortalte engang, at han kun spiste to måltider om dagen i 35 år. Så effektiv er daglig faste.

Skal jeg gå i gang med at faste?

Meredith Averill, som står bag videreudviklingen af den periodiske faste, siger: ”Hvis du vil bremse aldringsprocessen, kan faste være den rigtige vej for dig. Men hvis du har brug for at tage på i vægt, eller hvis du føler, at du bliver følelsesmæssigt stresset af at faste, så skal du gøre noget ved det, inden du begynder på fasten. Det er også en god ide at kontakte lægen og sikre, at fasten ikke belaster dit kredsløb”.

Hvis du beslutter dig for at faste, skal du vælge en fastemetode, som fungerer for dig:

  • Periodisk faste (15-16 timer mellem måltiderne de fleste dage)

  • 24-timers faste
  • Weekendfaste
  • 5-dages faste
  • Længere fasteperioder

Hvis du vælger en fastemetode, der strækker sig over mere end 24 timer, kan det være en god ide at deltage sammen med andre i et fasteprogram, hvor du regelmæssigt får tjekket blodtryk osv. af læger, der ved, hvad det handler om.

Når du skal spise efter faste

Når du bryder fasten, skal din madplan sikre, at du

  • får din insulinproduktion tilbage på sporet
  • får normaliseret din peristaltik
  • får en passende mængde væske
  • reducerer mængden af patogener og deres påvirkning

Faste kan gøre underværker for dit helbred – men kun hvis du gør det på den rigtige måde. Nøglen til succes er bl.a. at løse problemet med at spise sundt efter fasten og at planlægge din livsstil (særligt kosten), så den komplementerer den velgørende biokemi, du opnår ved fasten.

Læs også
Fastens fysiologi
Periodisk faste – er det noget for dig?
Tre gode forslag til fastekure
Hvor kreativ er du?
Fasten – og nogle af dens pionerer
Alma Nissens fastekur

Kilder
https://www.lifeextension.com/magazine/2020/1/fasting-for-a-longer-better-life
https://www.nia.nih.gov/news/longer-daily-fasting-times-improve-health-and-longevity-mice. 2019.
The CR Way Research Database. 2019.
https://osher.ucsf.edu/patient-care/integrative-medicine-resources/cancer-and-nutrition/faq/cancer-and-fasting-calorie-restriction. 2019.
de Groot S, Pijl H, van der Hoeven JJM et al. Effects of short-term fasting on cancer treatment. J Exp Clin Cancer Res 2019;38(1):209.
https://www.medicalnewstoday.com/articles/278264.php. 2019.
https://www.sciencedaily.com/releases/2019/07/190702152749.htm. 2019.
Malinowski B, Zalewska K, Wesierska A et al. Intermittent Fasting in Cardiovascular Disorders-An Overview. Nutrients. 2019;11(3).
Mattson MP, Duan W, Guo Z. Meal size and frequency affect neuronal plasticity and vulnerability to disease: cellular and molecular mechanisms. J Neurochem. 2003;84(3):417-31.
http://sydnegeorge.com/two-meal-diet-aids-in-oldest-mans-longevity/. 2019.