Naturmidler

MSM mod gigt, ledsmerter og nedsat immunforsvar

MSM har efterhånden fået ry for at give fremragende resultater inden for lindring af gigtsmerter. MSMs hovedfunktion i kroppen er at opbygge nye celler og gøre dem fleksible og elastiske. Hvis man har for lidt MSM i kroppen, kan de nye celler miste noget af deres fleksibilitet og elasticitet. MSM gør cellerne gennemtrængelige og giver dermed vand og næringsstoffer frit løb ind i cellerne og affalds- og giftstoffer frit løb ud af cellerne. MSM-tilskud er et glimrende afgiftningsmiddel, og så er det tilmed selv ganske ugiftigt!

MSM er en naturlig fødevare og er på ingen måde skadelig for kroppen. Stoffet tilhører svovlfamilien og kaldes undertiden for organisk svovl, men må ikke forveksles med de svovlpræparater, som nogle mennesker er allergiske overfor. MSM reagerer ikke med lægemidler eller andre kosttilskud. Det er et næringsstof, der findes i vores kost og i den naturlige kost for stort set alle andre hvirveldyr.

MSM bruges over hele verdenen som middel mod gigt, muskelsmerter, ledsmerter og betændelse. Det er et næringsrigt mineral, som kan være med til at normalisere immunforsvaret. MSM har betændelseshæmmende og smertestillende egenskaber og kan blokere for smertereflekserne i nervefibrene. Det kan desuden reducere omfanget af arvæv ved at ændre overkrydsningsproceduren i kollagenet, så vævet kan genopbygges og hele.

MSM står for methylsulfonylmethan – en stabil, lugtfri metabolit af DMSO. Gigtsmerter skyldes ofte en ophobning af giftstoffer i led, muskler og vævsvæsker. Ledbetændelse skyldes ligeledes ofte giftige ophobninger. MSM-tilskud forhindrer cellerne i at blive usmidige, og det renser blodet. Og så er MSM-tilskud derudover mindre giftigt end vand. I dets reneste form findes det som lugtfrie hvide krystaller med en let bitter smag og et udseende, der minder meget om stødt melis.

MSM-tilskud kan ikke kurere leddegigt, men kan mindske de hævelser, der forårsager smerterne, og

  • lette allergi over for fødevarer og pollen
  • kontrollere surheden i mave og mavesår
  • fore tarmkanalen, så parasitter ikke kan sætte sig fast
  • afhjælpe overfølsomhed over for visse lægemidler
  • øge kroppens evne til at producere insulin
  • fremme sårhelingen.

Hvorfor har man brug for MSM-tilskud? For at slippe for at have ondt! MSM er så effektivt, at læger ofte kan nedsætte deres patienters medicindosis. Og i nogle tilfælde kan medicinen endda helt undværes. Kroppens syre/base-balance kan ikke opretholdes uden svovl. Svovl er livsvigtigt for opbygning og genopbygning af kroppens væv, og det er en uundværlig del af den menneskelige ernæring og findes i hver eneste af vores celler. Svovl i sig selv findes primært i muskler, hud, knogler, negle og hår. MSM forsyner kroppen med den svovl, der er nødvendig for en række kropsvæv.

En af de mest forbløffende ting ved MSM er, at det kan være med til at opbygge energi i kroppen og samtidig virke beroligende. MSM-tilskud kan hjælpe kroppen til at udskifte dårlige celler med sunde, raske, elastiske celler. Med tiden vil nogle rynker forsvinde, og mørke pletter på huden og hudkræftmærker kan forsvinde, efterhånden som nye celler erstatter de dårlige celler.

MSM bruges i stigende grad som naturlig smertelindring, efterhånden som flere og flere får øjnene op for faren ved at spise smertestillende håndkøbsmedicin. Sundhedsmyndighederne advarer jævnligt mod at bruge NSAID-præparater, fx aspirin og ibuprofen.

MSM fås i kapsel- eller pulverform fra Natur-Drogeriet A/S og kan købes hos Matas og i helsekostbutikker.

Læs også
MSM – en fantastisk opdagelse
MSM: En hjælp til gigtpatienter
Gigt – hvad er det, og hvad gør jeg ved det?
MSM: En hjælpende hånd fra naturen til dyr og mennesker
MSM og allergier
MSM – en helt igennem uskadelig kilde til svovl

Kilder
Richmond V. Incorporation of methylsulfonylmethane sulfur into guinea pig serum proteins. Life Sci 1986;39(3):263-68.
Bertken R. Crystalline DMSO: DMSO2. Arthrirtis Rheum 1983;26(5):693-94.
O’Dwyer et al. Use of polar solvents in chemoprevention of 1,2-dimethylhydrazine-induced colon cancer. Cancer 1988;62(5):944-48.
McCabe D et al. Polar solvents in the chemoprevention of dimethylbenzanthracene-induced rat mammary cancer. Archives of Surgery 1986;121(12):1455-59.
Klandorf H et al. Dimethyl sulfoxide modulation of diabetes onset in NOD mice. Diabetes 19889;38(2):194-197.
Traub-Dargatz J et al. Evaluation of clinical signs of disease, bronchoalveolar and tracheal wash analysis, and arterial blood gas tensions in 13 horses with chronic obstructive pulmonary disease treated with prednisone, methyl sulfonyl methane, and clenbuterol hydrochloride. Am J Vet Res 1992;53(10):1908-16.