En lang række forskellige fødevarer – løg, hvidløg, porrer, artiskok, burrerod, cikorie – indeholder kæder af sukkerstoffet fruktose. De lange kæder stammer fra inulin, udtræk af cikorierod, mens de korte kæder kaldes frukto-oligosakkarider (FOS).
Inulin ”går uden om” fordøjelsen og rører derfor kun meget lidt ved kalorieregnskabet. Desuden ser det ud til, at inulin (i en dosis på 15 g pr. dag i tre uger) ikke har nogen indflydelse på blodsukkerniveauet hos diabetikere. Fruktaner har desuden en ”gødende” virkning: Venlige bakterier (primært bifidobakterier og lactobacilli) i tarmene anser fruktaner for det rene guf, og stoffet er dermed med til at fremme deres vækst. En nyligt offentliggjort undersøgelse, hvor deltagerne fik enten 6 g inulin, en specifik acidophilus-bakterie (2 mia. pr. dag af arten NCFM) eller begge dele, har vist, at kun inulin var i stand til at fremme en sund mave målt i mængden af protein-nedbrudte produkter.
I et tidligere forsøg fandt forskere frem til, at 10 g kort-kædet inulin fremmede formeringen af bifidobakterier og kun havde meget få og milde bivirkninger. Nogle oplever maveproblemer ved indtagelse af inulintilskud, primært i form af luft og oppustethed. Inulins løsnende virkning kan være gavnlig for personer med kronisk forstoppelse. Ældre mænd, som tog et tilskud af inulin (10 g pr. dag) i 30 dage, oplevede en betydelig forbedring i fordøjelsen.
En anden undersøgelse blandt ældre kvinder og mænd viste, at 4 g inulin to gange dagligt i tre uger virkede fremmende på både bifidobakterier og visse immunforsvarsmarkører, samtidig med at en af markørerne for inflammation blev reduceret. Men også de hvide blodlegemers ”dræber”-aktivitet faldt i denne gruppe forsøgspersoner. Da ældre er i risikogruppen for at få fx salmonella-forgiftning, og de hvide blodlegemer udgør et af de vigtigste værn mod tarminfektioner, er der brug for flere undersøgelser blandt grupper med høj risiko for tarminfektion.
Brugen af inulin til at regulere blodfedt-/kolesterolindholdet har også været genstand for forskning. Det skyldes de ”biprodukter”, bakterierne i den nederste del af tarmene producerer, efter indtagelse af denne meget kaloriefattige kulhydrat. Fruktaner synes at kunne sænke det samlede kolesteroltal og LDL-kolesteroltallet i let grad hos personer med forhøjet kolesteroltal, men blandt personer med et ”normalt” kolesteroltal faldt indholdet af triglycerider. Forskerne kunne iagttage disse virkninger i ca. halvdelen af de forsøg, der er foretaget i fruktaners blodfedtregulerende egenskaber. Der mangler undersøgelser, der kan fastslå langtidsvirkningen ved fruktan-tilskud.
Læs også
Inulin – kulhydratkilden, der ikke påvirker dit blodsukker
Inulin: Kulhydrat med sundhedsfremmende egenskaber
Sukker og sodavand kan give børn og unge diabetes
I fredelig sameksistens med 100 billioner bakterier
Mælkeprodukter kan give tarmproblemer
Nøglen til sundhed ligger i tarmen
Stevia: Lad os leve det søde liv!
Tarmbetændelse og Crohns sygdom har en sammenhæng med brug af P-piller
Forbrugererfaring: Loppefrøskaller hjalp på min ‘træge’ tarm
Kilder
Alles MS et al. Consumption of fructooligosaccharides does not favorably affect blood glucose and serum lipid concentration in patients with type 2 diabetes. Am J Clin Nutr 1999;69:64-9.
Swanson KS et al. Fructooligosaccharides and Lactobacillus acidophilus modify bowel function and protein catabolites excreted by healthy humans. J Nutr 2002;132:3042-50.
Bouhnik Y et al. Short-chain fructo-oligosaccharide administration dose-dependently increases fecal Bifidobacteria in healthy humans. J Nutr 1999;129:113-6.
Chen HL et al. Effects of fructooligosaccharide on bowel function and indicators of nutritional status in constipated elderly men. Nutr Res 2002;20:1725-33.
Guigoz Y et al. Effects of oligosaccharide on the faecal flora and non-specific immune system in elderly people. Nutr Res 2002;22:13-25.
Pereira DIA, Gibson G. Effects of consumption of probiotics and prebiotics on serum lipid levels in humans. Crit Rev Biochem Mol Biol 2002;37:259-81.
Ishitani K et al. Calcium absorption from the ingestion of coral-derived calcium by humans. J Nutr Sci Vitaminol 1999;45:509-17.
Hirota Y, Sugisaki T. Effects of the coral calcium as an inhibitory substance against colon cancer and its metastasis in the lungs. Nutr Res 2000;20:1557-67.
