Der er megen snak om planteøstrogener og deres påvirkning er menneskets hormonbalance. Men hvad er op og ned?
Begrebet planteøstrogener dækker over flere forskellige stoffer produceret af planter og med indflydelse på hormonet østrogens virkning i kroppen: Coumastaner, lignaner, stilbener og ikke mindst isoflavoner, som denne artikel beskæftiger sig med. Navnet planteøstrogen er en lidt uheldig betegnelse, der har medført en skeptisk tilgang til planter og madvarer, der indeholder disse stoffer i forhold til visse sygdomme.
Lad os tale om østrogen…
Lad os tale om østrogen…For at kunne sætte planteøstrogener i det rette perspektiv må man vide, hvad østrogen er, og hvordan det påvirker kroppen. De fleste mennesker ved, at østrogen er det kvindelige kønshormon, men det er ikke hele sandheden, fordi begrebet østrogen dækker over fire forskellige kvindelige kønshormoner, der trods deres lignende kemiske strukturer spiller lidt forskellige roller i forhold til kroppens fysiologi.
Typer af østrogen
De fire hormoner hedder:
- Østron (E1) – et relativt svagt hormon og den primære form for østrogen efter overgangsalderen. Hos kvinder produceres hormonet i æggestokkene, binyrerne og fedtvævet og kan omdannes til østradiol.
- Østradiol (E2) – den mest potente form for østrogen og det primære hormon i de reproduktive år. Hormonet produceres hos kvinder primært i æggestokkene, men binyrerne og fedtvævet kan også producere østradiol.
- Østriol (E3) findes i meget lav mængde hos kvinder, som ikke er gravide, men produceres af moderkagen og bliver den primære form for østrogen under graviditeten.
- Østetrol (E4) produceres kun i føtus leveren og findes i mindre mængde hos gravide kvinder.
Steroidhormoner og aminostrukturhormoner
Alle hormoner fungerer ved at koble sig på cellereceptorer, som kan binde et specifikt hormon, der signalerer til cellen, at der skal udføres en bestemt funktion. Et eksempel er hormonet insulin, der binder sig til insulinreceptorer og får de kropsceller, der bærer receptorerne til, at optage glukose fra blodbanen.
Kropshormoner har en såkaldt aminostruktur, og disse hormoner binder sig til receptorer, der sidder på cellernes ydre membranflade og aktiverer cellens fysiologi ved at igangsætte aktiviteten af specifikke enzymer, som påvirker cellens funktion på en bestemt måde. Østrogenhormonerne er såkaldt steroidhormoner, og de har evnen til at passere over cellemembranen og binde sig til receptorer, der sidder ind i cellerne og i cellekernen, hvor aktiveringen tænder for et specifikt gen, der påvirker cellens funktion.
Østrogenhormonerne har indflydelse på mange kropsfunktioner, der omfatter bl.a. vækstregulering, udvikling af kønsorganer og brystvæv, fedtvævsdeponering samt en regulerende funktion i forhold til skelettet, hjertet og kredsløbet. At østrogenhormonerne har indflydelse på disse kropsfunktioner, er ensbetydende med, at der findes receptorer for hormonerne i vævscellerne på de pågældende kropsdele, og vævet kaldes derfor for østrogenfølsomt væv.
Typer af receptorer
Der findes to forskellige typer receptorer for østrogenhormonerne: ER-alfa og ER-beta. Balancen mellem de to typer har betydning for, om hormonernes indflydelse stimulerer eller hæmmer visse fysiologiske funktioner. Et eksempel: I både bryst- og livmodervæv er ER-alfa-receptoraktivitet forbundet med vævsvækst, hvorimod ER-beta-receptoraktivitet ser ud til at modvirke den aktivitet.
Summa summarum er regulering af østrogenfølsomt væv et dynamisk samspil mellem østrogenhormonerne og aktiviteten af ER-alfa- og ER-beta-receptorerne.
Planteøstrogenerne – dømt til at være betragtet som hormoner
Til at begynde med skal det slås fast, at planter IKKE producerer østrogener. De stoffer, der omtales som planteøstrogener, har primært fået navnet takket være markedsføring af kosttilskudspræparater, hvor udtrykket bliver brugt til at levere et letforståeligt budskabet om produkternes virkning.
De fleste af de såkaldte planteøstrogener produceres af planterne som beskyttelse mod angreb fra insekter, svampe osv.. Paradoksalt nok producerer planter deres egne hormonstoffer, som er med til bl.a. at regulere plantens vækst og udvikling, men disse “ægte” plantehormoner har en meget anderledes kemisk struktur end menneskehormoner og har ingen hormonlignende indflydelse på menneskekroppen.
Klassificering af planteøstrogenerne er meget indviklet, da de stammer fra en bred vifte af forskellige kemiske stoffer, der findes i mange forskellige planter. Blandt nogle af de mest almen kendt planter, der forbindes med udtrykket planteøstrogener, kan der nævnes
rødkløver (Trifolium pratense)- salvie (Salvia officinalis),
- dong quai eller kinesisk kvan (Angelica sinensis)
- soja (Glycine max)
- humle (Humulus lupulus) – et interessant faktum er, at kvindelige humleplukkere igennem mange generationer har fortalt om forstyrrelser af menstruationscyklussen i forbindelse med humlehøsten.
rødkløver (Trifolium pratense)Isoflavoner
Lad os se nærmere på den klasse af planteøstrogenstoffer, som hedder isoflavoner. De findes i bl.a. rødkløver og sojabønner, der begge tilhører bælgplante- eller ærteblomstfamilien. Disse to planter har i en årrække været fokus for en del diskussion og omtale vedr. virkning og bivirkninger i forhold til visse sygdomme, samt deres interaktioner med østrogenregulerende medicin.
Isoflavons indflydelse på kroppen
På grund af deres strukturelle lighed med østrogenerne er isoflavoner i stand til at interagere med kropscellernes østrogenreceptorer på forskellige måder. Både rødkløver og sojabønner indeholder relativt store mængde af isoflavonstofferne genistein og daidzein. Begge disse stoffer har været undersøgt i forhold til deres interaktion med østrogenreceptorer, og hvordan de påvirker kroppens fysiologi. Forskningen viser dog, at isoflavonernes indvirkning på østrogenreceptorerne er meget nuanceret og der er blevet påvist hæmmende, stimulerende og i visse tilfælde ingen indflydelse på østrogenfølsomt væv ved eksponering for genistein og daidzein.
Manglen på en forudsigelig virkning af isoflavonerskyldes formentlig mange faktorer, som vi endnu ikke har et fuldt overblik over, såsom hvordan stoffernes kemiske strukturer interagerer med østrogenreceptorerne, deres interaktion med kroppens egne østrogener og betydningen af samspillet mellem de to receptortyper, ER-alfa og ER-beta på østrogenfølsomt væv. Selv om isoflavonernes virkningsmekanisme er delvis uhåndgribelig, findes der dog nogle spændende forskningsresultater, der er begyndt at tegne et billede af, hvordan rødkløver og soja påvirker kroppen.
Planteøstrogener og vævsvækst
Man ved, genistein og daidzein kan binde sig til både ER-alfa og ER-beta receptorer. Man ved også, at de har en særlig affinitet for ER-beta-receptorerne, som er 20-30 gange højere end for ER-alfa receptorerne. I denne sammenhæng er det interessent, at aktivering af brystvævets ER-beta-receptorer ser ud til at hæmme ukontrolleret vævsvækst. Nyere forskning har vist, at aktivering af ER-beta-receptor kan mindske visse overgangsaldergener, såsom forhøjet blodtryk, nedtrykthed, angst og hedeture.
Et stort studie om brystkræftrisiko fulgte 300.000 kinesisk kvinder over en periode på 12 år. Kvinderne spiste sojaprodukter svarende til er gennemsnit på 9,4 mg isoflavoner dagligt. Forsøget viste, at sojaindtag sandsynligvis reducerer brystkræftrisikoen. Andre forsøg har påvist, at indtagelse af planteøstrogener i kosten, mens man er ung, muligvis har en positive indflydelse på brystkræftrisikoen senere i livet.
Der spekuleres meget over, hvorfor og hvordan isoflavoner yder deres indflydelse på østrogenfølsomme væv, og en del af forklaring findes som sagt i deres affinitet for ER-beta-receptorer og disses rolle i vævsvæksten. En anden faktor, som kan have betydning, er mængden og fordelingen af ER-alfa- og ER-beta-receptorerne i kropsvævene. Genistein har udvist østrogenlignende virkning på kropsvæv, som har mange ER-alfa-receptorer, men anti-østrogen eller ingen virkning på kropsvæv, som har mange ER-beta-receptorer.
I denne forbindelse diskuteres der meget om planteøstrogener i forbindelse med brystkræft, da brystvævet er karakteriseret ved at have mange ER-alfa-receptorer – et faktum, der ikke helt hænger sammen med, at genistein har vist østrogenlignende virkning på kropsvæv med mange ER-alfa-receptorer. Det er netop en af grundene til, at planteøstrogener ikke anbefales ved brystkræft eller ved behandling med lægemidler som Tamoxifen, der virker ved at hæmme ER-alfa-receptorernes aktivitet i forhold til østradiol.
Planteøstrogener og overgangsalder
I overgangsalderen falder æggestokkenes produktion af østradiol, og østron tager over som den nye, primære form for østrogen. Faldet i østradiolproduktion forårsager ændringer i samspillet mellem de hormonkirtler, som også har en indflydelse på produktionen af andre kønshormoner, bl.a. progesteron og follikelstimulerende hormon (FSH). Disse ændringer har en væsentlig betydning for kroppens fysiologi og er en del af årsagen til både de akutte og mere kroniske tilstande, der forbindes med overgangsalderen, fx uregelmæssig- og manglende menstruation, hedeture, humørsvingninger, søvnforstyrrelser, skedetørhed, vægtøgning, udvikling af knogleskørhed og hjerte-/karproblemer.
En del studier viser, at isoflavoner kan have en indflydelse på østradiolniveauet i forbindelse med overgangsalderen, men der ser ud til at være forskel på, hvordan denne indflydelse kommer til udtryk i forhold til hvornår i overgangsalderforløbet isoflavonerne anvendes. Hos kvinder i de første faser af overgangsalderen, hvor der er stædig en del østradiolproduktion i æggestokkene, ses en reduktion i østradiolniveauet. Derimod kan man hos kvinder, som er i overgangsalderen, hvor der ikke er østradiolproduktion i æggestokkene, se en stigning i østradiolniveauet. Dette tyder på, at isoflavonernes virkning skal forstås som værende regulerende ift. østradiolaktiviteten.
Østradiol og faserne i overgangsalderen
Et ofte overset faktum om overgangsalderen er, at i optakten sker der en stigning i østradiolniveauet. Dette kan være årsag til visse symptomer i begyndelsen af overgangsalderen, fx kraftige menstruationer. Det har også været fremme, at hedeture, der ofte menes at kunne skyldes et lavt østradiolniveau, i stedet skyldes ændringer i østradiolniveauet fra højt til lavt. Det kan evt. forklare, hvorfor hedeture er ofte værre i begyndelsen af overgangsalderen, dvs. efter at der har været en optaktsperiode, hvor østradiolniveaut har været kortvarigt forhøjet.
I forhold til isoflavoners indflydelse på overgangsalderens gener er der et mønster, der tyder på, at isoflavonernes virkning hænger sammen med østradiolniveauet, hvor der ses en hæmning i østradiolaktivitet, når østradiolniveauet er forhøjet, og en øgning, når østradiolniveauet er lavt. Der er sandsynligvis tale om, at isoflavonerne konkurrerer med østrogen for at binde sig til ES-alfa- og ES-beta-receptorerne, når østradiolniveuat er højt – og derved konkurrerer mod østradiolaktivitet. I modsætning hertil, når østradiolniveuat er lavt, fungerer isoflavonerne som erstatning for østradiol. Denne nuancerede forståelse er i overensstemmelse med, hvordan phytoterapeuter betragter virkningen af planter, der indeholder isoflavoner, når de anvendes i behandlingen.
Konklusion
Der er ingen tvivl om, at planteøstrogenstoffer har betydningsfuld indflydelse på menneskets hormonsystem, og at stofferne i visse tilfælde kan betragtes som værende gavnlige. Men der er grund til at være varsom og lytte til videnskaben i forhold til kritiske sygdomme, fordi vi indtil videre ikke har en fuldstændig forståelse af det komplekse samspil mellem østrogenhormonerne, deres interaktion med ER-alfa- og ER-beta-receptorerne og de forskellige typer planteøstrogeners interaktion med kroppens fint afstemte fysiologiske reguleringsmekanismer.
Derfor kan man konkludere, at hvis man har en østrogenfølsom kræftform, er det fornuftigt at undgå planter, der indeholder mange planteøstrogener. Men fra et phytoterapetisk synspunkt ser det ud til, at man forsigtigt kan konstatere, at brugen af naturlige plantestoffer som regel virker regulerende fremfor enten stimulerende eller dæmpende. Kroppens udvikling over flere tusinde år betyder, at menneskenes sundhed er i et dynamisk samspil med naturen, hvor daglig indtagelse af sund mad, inklusive planter med deres indhold af forskellige plantenæringsstoffer, understøtter kroppens tilpasning til fysiologiske udfordringer og er nøglen til et godt helbred.
Læs også
Hvad er næringsstoffer egentlig?
Soja, isoflavoner og et sundt bryst
Planteøstrogener: Naturlig kræftforebyggelse
Soja og rødkløver – sikre alternativer til hormonbehandling
Salvie – en imponerende lægeurt
Kilder
Adlercreutz H, Mazur W. Phyto-oestrogens and Western diseases. Annals of medicine 29 (2), pp. 95–120. DOI: 10.3109/07853899709113696, 1997.
An J et al. Estrogen receptor beta-selective transcriptional activity and recruitment of coregulators by phytoestrogens. The Journal of biological chemistry 276 (21), pp. 17808–17814. DOI: 10.1074/jbc.M100953200, 2001.
Burdette JE et al. Trifolium pratense (red clover) exhibits estrogenic effects in vivo in ovariectomized Sprague-Dawley rats. The Journal of nutrition 132 (1), pp. 27–30. DOI: 10.1093/jn/132.1.27, 2002.
Chadwick LR, Pauli GF, Farnsworth NR. The pharmacognosy of Humulus lupulus L. (hops) with an emphasis on estrogenic properties. Phytomedicine : international journal of phytotherapy and phytopharmacology 13 (1-2), pp. 119–131. DOI: 10.1016/j.phymed.2004.07.006, 2005.
Esch HL et al. Isoflavones. Nutraceuticals: Elsevier, pp. 465–487, 2016.
Fleischer AW et al. Long-term oral administration of a novel estrogen receptor beta agonist enhances memory and alleviates drug-induced vasodilation in young ovariectomized mice. Hormones and behavior 130, p. 104948. DOI: 10.1016/j.yhbeh.2021.104948, 2021.
Girault I, Bièche I, Lidereau R. Role of estrogen receptor α transcriptional coregulators in tamoxifen resistance in breast cancer. Maturitas 54 (4), pp. 342–351. DOI: 10.1016/j.maturitas.2006.06.003, 2006.
Gross JM, Yee D. How does the estrogen receptor work? Breast cancer research: BCR 4 (2), pp. 62–64. DOI: 10.1186/bcr424, 2002.
Hughes CL. Phytochemical mimicry of reproductive hormones and modulation of herbivore fertility by phytoestrogens. Environmental health perspectives 78, pp. 171–174. DOI: 10.1289/ehp.8878171, 1988.
Kang I et al. Effect of isoflavone supplementation on menopausal symptoms: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Nutr Res Pract 16 (Suppl 1), S147. DOI: 10.4162/nrp.2022.16.S1.S147, 2022.
Kuiper GG et al. Interaction of estrogenic chemicals and phytoestrogens with estrogen receptor beta. Endocrinology 139 (10), pp. 4252–4263. DOI: 10.1210/endo.139.10.6216, 1998.
Kurzer MS. Hormonal effects of soy in premenopausal women and men. The Journal of nutrition 132 (3), 570S-573S. DOI: 10.1093/jn/132.3.570S, 2002.
Lazennec G et al. ER beta inhibits proliferation and invasion of breast cancer cells. Endocrinology 142 (9), pp. 4120–4130. DOI: 10.1210/endo.142.9.8395, 2001.
Lephart ED et al. Phytoestrogens: hormonal action and brain plasticity. Brain research bulletin 65 (3), pp. 193–198. DOI: 10.1016/j.brainresbull.2004.11.022, 2005.
Lephart ED et al. Neurobehavioral effects of dietary soy phytoestrogens. In Neurotoxicology and teratology 24 (1), pp. 5–16. DOI: 10.1016/s0892-0362(01)00197-0, 2002.
Messina M, Wood C. Soy isoflavones, estrogen therapy, and breast cancer risk: analysis and commentary. Nutrition Journal 7, p. 17. DOI: 10.1186/1475-2891-7-17, 2008.
Milner TA et al. Estrogen Receptor β Contributes to Both Hypertension and Hypothalamic Plasticity in a Mouse Model of Peri-Menopause. The Journal of neuroscience : the official journal of the Society for Neuroscience 41 (24), pp. 5190–5205. DOI: 10.1523/JNEUROSCI.0164-21, 2021.
Moen MH, Kahn H, Bjerve KS, Halvorsen TB. Menometrorrhagia in the perimenopause is associated with increased serum estradiol. Maturitas 47 (2), pp. 151–155. DOI: 10.1016/s0378-5122(03)00250-0, 2004.
Nagata C et al. Effect of soymilk consumption on serum estrogen concentrations in premenopausal Japanese women. Journal of the National Cancer Institute 90 (23), pp. 1830–1835. DOI: 10.1093/jnci/90.23.1830, 1998.
Paterni I et al. Estrogen receptors alpha (ERα) and beta (ERβ): subtype-selective ligands and clinical potential. Steroids 90, pp. 13–29. DOI: 10.1016/j.steroids.2014.06.012, 2014.
Pilšáková L, Riečanský I, Jagla F. The physiological actions of isoflavone phytoestrogens. Physiological research 59 (5), pp. 651–664. DOI: 10.33549/physiolres.931902, 2010.
Prior JC. Clearing confusion about perimenopause. Br Col Med J 10 (47), pp. 538–542. https://bcmj.org/sites/default/files/public/BCMJ%20_47_Vol10_Clearing_Confusion_Perimenopause.pdf, 2005.
Sohn S et al. Metabolic Engineering of Isoflavones: An Updated Overview. Frontiers in plant science 12, p. 670103. DOI: 10.3389/fpls.2021.670103, 2021.
Talaulikar V. Menopause transition: Physiology and symptoms. Best Practice & Research Clinical Obstetrics & Gynaecology 81, pp. 3–7. DOI: 10.1016/j.bpobgyn.2022.03.003, 2022.
Thanos J et al. Adolescent dietary phytoestrogen intake and breast cancer risk (Canada). Cancer causes & control : CCC 17 (10), pp. 1253–1261. DOI: 10.1007/s10552-006-0062-2, 2006.
Thomas MP, Potter BVL. The structural biology of oestrogen metabolism. The Journal of steroid biochemistry and molecular biology 137, pp. 27–49. DOI: 10.1016/j.jsbmb.2012.12.014, 2013.
Vargas KG et al. The functions of estrogen receptor beta in the female brain: A systematic review. Maturitas 93, pp. 41–57. DOI: 10.1016/j.maturitas.2016.05.014, 2016.
Wei Y et al. Soy intake and breast cancer risk: a prospective study of 300,000 Chinese women and a dose-response meta-analysis. European journal of epidemiology 35 (6), pp. 567–578. DOI: 10.1007/s10654-019-00585-4, 2020.
WHO. Menopause. World Health Organisation. Switzerland. https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/menopause, 2022.
Zhou Y, Liu X. The role of estrogen receptor beta in breast cancer. Biomarker research 8, p. 39. DOI: 10.1186/s40364-020-00223-2, 2020.
