For- og hovedretter

Persillerodssuppe med karryæblecreme og nødder

Det skal du bruge (4 personer)

Persillerodssuppe med karryæblecreme og nødder er en lækker og flot forret til vinterens festmenu eller dejligt som let hverdags-hovedret.

Persillerodssuppe med karryæblecreme og nødder - naturligvis med karry!

Suppe

500 g persillerod
ca. 1 liter vand
ca. 1 dl piskefløde
Lidt olie
Havsalt
Urtekrydderi

Karryæblecreme

2 ½ dl crème fraîche 18 %
2 små syrlige æbler
2 hårdkogte æg
Karry
Havsalt
Urtekrydderi
1 bdt persille
50 g hakkede nødder

Tilberedning

Rens persilleroden, skær den i stykker og kog den i vandet, til den er godt mør. Blend vand og persillerod til en jævn puré. Tilsæt fløde og smag til med salt og urtekrydderi. Spæd evt. med mere vand, men suppen skal være tyk. Rist nødderne gyldne i lidt olie. Hæld crème fraîchen  i en skål, og riv æblerne groft ned i. Tag forsigtigt blommerne ud af de hårdkogte æg, hak hviden og bland den i crème fraîchen. Smag suppen til med karry, salt og urtekrydderi. Riv æggeblommerne og gem dem til pynt. Servér suppen portionsanrettet med en skefuld karryæblecreme, drys med ristede nødder, hakket persille og reven æggeblomme.

Tip: Hvis suppen ikke serveres i portioner, serveres tilbehøret i skåle.

Læs også
Karry en gang om ugen kan modvirke demens
Æbler – den bedste form for snack
Regelmæssige måltider er en vigtig sundhedsfaktor
Tre gode forslag til fastekure
Macadamia-nødder
Rodfrugt/nødde-karbonader med rødbedepuré