For- og hovedretter

Forårssuppe

Den dekorative og velsmagende hovedsalat har været dyrket siden oldtiden. Hovedsalat har lysegrønne hoveder, der inderst inde er gullige. Bladene er sprøde og lette at skylle. Salat bruges i reglen rå, men kan også anvendes i supper eller braiseret som tilbehør. Hovedsalat har et meget højt vandindhold, og som en følge heraf er den meget kaloriefattig.

Det skal du bruge (4 personer)

1 hovedsalat
1 løg
8 dl grønsagsbouillon
1 fed hvidløg
6 friske basilikumblade
Havsalt med urter
5 babymajs
1 spsk smør

Tilberedning

Skær rodstokken af salaten og skyl bladene. Hak løget. Skær babymajsene i skiver. Smelt smørret i en gryde og svits løget. Tilsæt grønsagsbouillonen, og kom salatblade, presset hvidløg og basilikumblade i. Lad det snurre under låg 5 min.

Kom suppen op i en foodprocessor eller blender og findel grønsagerne. Hæld suppen tilbage i gryden og tilsæt majsstykkerne. Varm igennem og smag til med havsalt.

Tip: Suppen egner sig fint som forret. Servér gerne et stykke flute til.

Læs også
Tre gode forslag til fastekure
Hvorfor skal jeg spise løg?
Hvidløg – skattet krydderurt og lægeplante
Grovflûtes
Den gyldne suppe