Det skal du bruge (4 personer)
Jordskokker er knoldene fra en 2 meter høj plante. De første høstes i efteråret, og de fås helt frem til april måned. Jordskokker smager bedst rå i salat eller råstegte som tilbehør.
200 g hvidkål
200 g jordskokker
1 grapefrugt (300 g)
1 bdt persille
20 g valnøddekerner
Tilberedning
Skrub jordskokkerne grundigt (skræl dem evt.) Snit jordskokkerne i tynde skiver og kom dem i en skål med koldt vand tilsat 1 spsk citron- eller grapesaft (for at undgå brunfarvning). Snit hvidkålen i fine strimler. Skær grapefrugtkødet ud i fileter, fri for kerner og skræl. Hak persillen fint og del valnøddekernerne. Bland hvidkål, jordskokker, grapefrugt, persille og valnødder.
Tips
- Persillen om efteråret og vinteren erstattes af finthakket grønkål.
- Når der er citrusfrugt i salaten, er dressing ikke nødvendig.
- Grapefrugt kan erstattes af pomelo eller appelsin.
Læs også
Tre gode forslag til fastekure
Her finder du de gode fibre
Øko-smag
Rødder og knolde – jordens medicin
Kirstine Nolfi: Hvad er levende føde?
Hvidkålssalat med kikærter og spinat
Flûtes med persille