Linsegryde med pasta – lyder det ikke lækkert?
Grønne linser kan gøre en sund kost endnu sundere. Det skyldes, at de indeholder uopløselige kostfibre. Bl.a. cellulose, der ikke optages på normal vis i tarmene. I stedet fungerer fibrene som substrat for bakterierne i tyktarmen, der dermed vokser i antal og får vores afføring til at veje mere. Det letter tarmindholdets passage gennem systemet og virker bl.a. mod forstoppelse. Generelt hører bælgplanter ikke til vores favoritmad, da de giver luft i marven. Men netop grønne linser giver ikke mange problemer på det område.
I en undersøgelse gav man forsøgspersonerne grønne linser i brød, suppe og kager, og ingen af deltagerne kunne smage linserne. Det tyder på, at linser sagtens kan puttes ind i vores kost, uden at maden bliver kedelig. Linser har et energiindhold på 1430 kJ/342 kcal per 100 g og er meget rige på proteiner og fattige på fedt. De kan bl.a. bruges i bagværk, supper, postejer, gryderetter og salater. Det er ikke nødvendigt at sætte grønne linser i blød, inden du koger dem. Kogetiden er ca. 30-40 min.
Det skal du bruge (4 personer)
150 g kogte grønne linser (60 g rå linser)
1 ds koncentreret tomatpure
1 ds flåede tomater
½ dl ketchup
1 hakket løg
1 spsk olie
100 g hakket oksekød
4 dl grønsagsbouillon
150 g majs
1 tsk basilikum
peber
½ tsk havsalt
Tilberedning
Kog linserne i ca. 40 min. Tilsæt tomatpuré, flåede tomater og ketchup. Svits løg i olien i en anden gryde og tilsæt kød. Hæld linserne i kødet og tilsæt resten. Lad det simre et par minutter og servér med pasta.
Energi
Fedt: 25 % Protein: 37 % Kulhydrat: 38 %
Læs også
Frede Damgaard: Syre/base-balancen
B-vitaminerne har stor betydning for dit helbred
Basilikum: Krydderurt med sundhedsfremmende egenskaber
Linsepostej
Skærekage med linser