Skærekage med linser lyder måske lidt anderledes, men kagen er velsmagende – og så er den samtidig sund!
Grønne linser kan gøre en sund kost endnu sundere. Det skyldes, at de indeholder uopløselige kostfibre. Bl.a. cellulose, der ikke optages på normal vis i tarmene. I stedet fungerer fibrene som substrat for bakterierne i tyktarmen, der dermed vokser i antal og får vores afføring til at veje mere. Det letter tarmindholdets passage gennem systemet og virker bl.a. mod forstoppelse. Generelt hører bælgplanter ikke til vores favoritmad, da de giver luft i marven. Men netop grønne linser giver ikke mange problemer på det område.
Det skal du bruge
150 g kogte grønne linser (60 g rå linser)
175 g revet gulerod
2 dl sukker
2 æg
½ tsk havsalt
6 spsk appelsinjuice
250 g mel
1 tsk Birkesød
2 ½ tsk bagepulver
60 g rosiner
40 g mandler
Tilberedning
Skyl linserne og kog dem møre i ca. 40 minutter. Rør de kogte linser til mos med en håndmikser og tilsæt revet gulerod, sukker, æg, salt og juice. Rør igen med håndmikseren. Bland mel, Birkesød, bagepulver, rosiner og mandler sammen og rør det i linseblandingen. Hæld dejen i en smurt form og bag den ved 200 grader nederst i ovnen i omkring 65 minutter.
Energi: Fedt: 14 % Protein: 10 % Kulhydrat: 76 %
Læs også
Frede Damgaard: Syre/base-balancen
Birkesød Xylitol – et sikkert sødemiddel
Birkesød Xylitol – den søde sundhed
Linsepostej
Linsegryde med pasta