Dette rugbrød er surdejshævet – og dermed letfordøjeligt for sarte maver!
Det skal du bruge (ca. 3 stk.)
Surdej
Surdejen laves kun første gang, du bager brødet. Derefter tager du ca. 2½ dl dej fra ved hver bagning og gemmer til næste gang. Holdbarhed: Køleskab 3 uger, fryser 3 måneder.
2 dl kærnemælk
1½ tsk Maldon salt
150 g rugmel
Bland ingredienserne og ælt dem sammen til en fast dej, stil dejen tildækket, lunt, men ikke for varmt i 3-5 dage (står den for varmt, kommer der mug på).
Brøddej
2½ dl surdej
1,4 l lunkent vand
200 g hørfrø
450 g knækkede rugkerner
450 g Jaws
150 g grahamsmel
½ l vand
1 kg rugmel
Tilberedning
1. dag: Rør surdej, vand, hørfrø, rugkerner, Jaws og grahamsmel sammen, dæk dejen med folie, og stil den et lunt sted i 24 timer.
2. dag: Tilsæt de øvrige ingredienser. Tag surdej fra til næste bagning. Kom dejen kommes i smurte forme og lad den hæve i 2 timer. Bag ved 200 grader i 2 timer. Tip: Dæk brødene med folie den sidste time.
Læs også
Jaws – en dejlig kornblanding til dit bagværk
Her finder du de gode fibre
Kostfibre kan sænke risikoen for KOL
Kostfibre øger også den mentale sundhed
Morgenmadsprodukter med fuldkorn kan reducere risikoen for hjertesvigt
Fuldkorn er godt for dit hjerte
Jaws-boller
Jaws-brød