Bagværk

Aurion – et godt brød

Prisen på en pose mel til hjemmebag kan variere med flere hundrede procent. Men er der overhovedet forskel på kvaliteten? Vi har testet syv mærker hvedemel.

Det syvende og sidste brød bagt med biodynamisk hvedemel fra Aurion er testens store overraskelse. Melet kan købes i helsekostforretninger, og proteinindholdet ligger på 9,5 gram pr. 100 gram.

“Det smager jo af brød”, udbryder bagermesteren. Glæden over at have fået et produkt af høj kvalitet i munden kan ikke skjules. “Det her skiller sig virkelig ud fra de andre – på en positiv måde. Man kan smage mineralerne, og det har slet ikke lugten af gær, som brød ofte får, når det er bagt med mel af ringe kvalitet. Det er egentlig grotesk, at vi bager syv brød, og så er der kun et, der for alvor skiller sig ud”, siger han eftertænksomt.

Ifølge møller Jørn Ussing, som producerer Aurion-hvedemel, er forklaringen blandt andet, at hans hvedemel indeholder 50 procent flere mineraler end almindelige typer. “Vi bruger specielle kornsorter, og vi sorterer ikke kimen fra, hvilket betyder, at melet ikke mister E-vitamin, og brød bagt med vores mel får derfor en kraftigere smag”, siger Jørn Ussing. “Aurion er en lille håndværkervirksomhed med 25 ansatte. Vores kapacitet er ikke særlig stor, og det gør automatisk vores produkt dyrere. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten, og så må det jo koste, hvad det koster”.

Opskrift på hvedebrød

Brødet i testen er bagt efter denne opskrift:

1 liter letmælk
30 g fedtstof
20 g salt
50 g gær
20 g sukker
ca. 1600 g hvedemel

Tilberedning

Opvarm mælken til ca. 28 grader (godt håndlunken), tilsæt gæren og rør den ud i mælken. Kom salt, fedtstof og sukker i, og rør det ud. Tilsæt mel, til dejen har en passende konsistens. Lad dejen ligge i ca. 20 minutter og ælt den godt igennem. Lad den efterhvile i ca. 10 minutter og slå den derefter op til et brød, som efterhæver et lunt sted i 20 minutter. Bag brødet i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 25 minutter (180 grader i varmluftsovn).

Tip: Erstat halvdelen af mælken erstattes med vand, hvis du vil have et lettere brød.

Læs også
Spis fuldkorn, tab dig og styrk dit kredsløb
Noget om brød – og tre gode brødopskrifter
Fuldværdig ernæring og fuldkorn
Fasten – og nogle af dens pionerer

GOGOGemechanics