Naturlig støtte til vægttab

Body-Heat kapsler med chili – sæt gang i forbrændingen

Chili lovprises som et middel til at sætte gang i forbrændingen og dermed holde sig slank. Således skal stoffet capsaicin, der giver chilien dens karakteristisk “brændende” egenskab, kunne regulere stofskiftet, øge den basale forbrænding og nedsætte appetitten. Den bedste virkning opnår man angiveligt med høje doseringer, og derfor er det ikke nok bare at spise på den mexicanske re­staurant henne om hjørnet en gang om måneden – nej, der skal kosttilskud til, hvor chilien er pakket ind i kapsler, der gør det lettere at få de stærke sager ned gennem spiserøret.

Effekt på kropsvægten

De første eksperimenter med capsaicinets indvirkning på kropsvægten blev foretaget på rotter. Hvis man gav dem det stærke stof direkte ind i hjernen, førte det til et mindre næringsoptag – og dermed vægttab. Men så snart behandlingen af dyrene ophørte, var de hurtigt tilbage på samme vægt som før forsøget.

Andre dyreforsøg har vist, at capsaicin helt specifikt er i stand til at ‘smelte’ det brune fedtvæv, som frem for alt er ansvarligt for kroppens varmeregulation. Heldigvis sker der det, at når man standser indtaget af capsaicin, vil dette meget vigtige biologiske væv automatisk blive gendannet.

Da 12 frivillige forsøgsdeltagere i Storbri­tannien i tilskud til deres kalorieidentiske måltider hver anden dag fik chilipulver og sennep, for­brændte den gruppe, der fik de ‘stærke’ sager, i gennemsnit 45 kalorier ekstra. For alle dem, der tror på det der med at tælle kalorier, betyder dette resultat, at de med et stærkt måltid pr. dag på et år vil kunne tabe to kilo legemsvægt. Hvis man derimod kun er interesseret i at holde vægten, kan man i teorien tillade sig præcis to ekstra stykker chokolade hver dag.

Smertestillende potentiale

Man har gennem lang tid kendt til capsaicins indvirkning på diabetikeres smertefulde neuropatiske lidelser. Endnu længere er Capsicum blevet anvendt i folkemedicinen til behandling af diabetes. Det har nu vist sig, at capsaicin regulerer insulinudskillelsen og sænker blodsukkerniveauet. Denne virkning opstår øjensynligt via somatostatin, som frigøres af capsaicin-følsomme nerver. Andre mu­lige anvendelsesområder for det stærke stof er sygdomme i urinvejene, kroniske betændelsestilstan­de og lungesygdomme.

Ligeså varieret anvendelsen af chili er i folkemedicinen, lige så lovende er plantens potentiale inden for den moderne medicin. I betragtning af bivirkningerne – frem for alt den brændende smerte, når man spiser chili eller får chili på huden – gør farmakologerne sig store anstrengelser for at finde eg­nede og frem for alt patenterbare analoge stoffer, som kun har de ønskede delvirkninger.

Naturligvis bør de mange behandlingsmæssige muligheder ved capsaicin ik­ke forlede en til at udråbe chili som sådan til et universalmiddel. Indtil nu har man kun kunnet bevi­se to af stoffernes terapeutiske egenskaber efter den videnskabeligt bevismæssige målestok: Diabe­tisk neuropati og leddegigtsmerter. For mange af de andre anvendelsesområder er de foreliggende da­ta ikke tilstrækkelige til at gælde som bevis for en behandlingsmæssig virkning.

Den bedste vej til chili, hvis du ikke ønsker den brændende smag

Body Heat-kapsler med chili – når du gerne vil have virkningen, men ikke den brændende fornemmelse! Natur-Drogeriets chili-produkt kan købes hos Matas og i helsekostbutikker.

Body-Heat kapsler med chili sætter gang i forbrændingen

Læs også
Chili – en stærk ven på mange fronter
Syv gode grunde til, at din krop elsker chili
Rød chili som slankemiddel
Body-Heat – en genvej til vægttab
Body-Heat: Alle fordelene ved chili uden den brændende smag
Chiliform – te med power
Forbrugererfaring: Body-Heat gav et fantastisk vægttab

Kilder
AVI. Arzneimittelkursbuch 2004/05. Arzneimittel-Verlag GmbH, Berlin 2004.
Blaschek W et al (red.) Hager-ROM. Hagers Handbuch der Drogen und Arzneistoffe.  Springer, Berlin 2004.
Bortolotti M et al. Red Pepper and functional dyspepsia.  New England Journal of Medicine 2002/346/s. 947-948.
Cooper RL, Cooper MM. Red pepper-induced dermatitis in breast-fed infants. Dermatology 1996/93/s. 61-62.
Desai HG et al. Effect of red chili powder on gastric mucoal barrier and acid secretion. Indian Journal of Medical Research 1977/66/s. 440-448.
DrugDigest. www.drugdigest.org/DD/Home. August 2005.
Edwards SJ et al. Spicy meal disturbs sleep: an effect of thermoregulation? International Journal of Psychophysiology 1992/13/s. 97-100.
European Commission. Opinion of the Scientific Committee on Food on Capsaicin, 26. feb. 2002.
Glinsukon T et al. Acute Toxicity of capsaicin in several animal species. Toxicon 1980/18/s. 215-220.
Hori T, Tsuzuki S. Thermoregulation in adult rats which have been treated with capsaicin as neonates. Pflügers Archiv 1981/390/s. 219-223.
Jancso-Gabor A. Anaestesia-lime condition and/or potentiation of hexobarbital sleep produced by pungent agents in normal and capsaicin-desensitized rats. Acta Physiologica Academiae Scientiarum Hungaricae 1980/55/s. 57-62.
Kang JY et al. Chili – protective factor against peptic ulcer? Digestive Disease Science 1995/40/s. 576-579.
Klieber A. Aflatoxin contamination and its management in chili and paprika products in  Australia. Food Australia 2001/53/s. 90-92.
Manirakiza P et al. Pungency principles in Capsicum – analytical determinations and toxicology. I: De AK: Capsicum. Taylor & Francis, London 2003, s. 71-86.
Miller MS et al. Interaction of capsaicinoids with drug-metabolizing systems. Biochemical Pharmacology 1983/32/s. 547-551.
Myers BM et al. Effect of red pepper and black pepper on the stomach. American Journal of Gastroenterology 1987/82/s. 211-214.
Neuwinger HD. Afrikansiche Arzneipflanzen und Jagdgifte. Wissenschaftliche Verlagsgesellschaft, Stuttgart 1994.
Notani P, Jayant K. Role of diet in upper aerodigestive tract cancers. Nutrition and Cancer 1987/10/s. 103-113.
Pellicer F et al. Capsaicin or feeding with red peppers during gestation changes the thermonociceptive response of rat offspring. Physiology & Behavior 1996/60/s. 435-438.
Rajaratnam SS et al. “Always chew your chilies”: a report of small bowel obstruction with perforation. International Journal of Clinical Practice 2001/55/s. 146.
Reddy SV et al. Aflatoxins B1 in different grades of chilies (Capsicum annuum L.) in  Indiaas determined by indirect competitive-Elisa. Food Additives & Contamination 2001/18/s. 553-558.
Surh YJ, Lee SS. Capsaicin, a double-edged sword: toxicity, metabolism, and chemopreventive potential. Life Sciences 1995/56/s. 1845-1855.
Thirumala-Devi K et al. Production of polyclonal antibodies against ochratoxin A and its detection in chilies by ELISA. Journal of Agricultural and Food Chemistry 2000/48/s. 5079-5082.
Viranuvatti V et al. Effects of Capsicum solution on human gastric mucosa as observed gastroscopically. American Journal of Gastroenterology 1972/58/s. 225-232.
Yeoh KG et al. Chili protects against aspirin-induced gastroduodenal injury in humans. Digestive Disease Science 1995/40/s. 580-583.