Naturlig støtte til vægttab Sport og motion

Overvægtige har brug for antioxidanter, når de træner

Dyrker man hård, fysisk træning, og er  man samtidig overvægtig, så producerer kroppen flere af de skadelige frie radikaler, viser en ny undersøgelse fra Tohoku Universitet i Japan.

Effekten af en hård omgang motion blev undersøgt hos syv svært overvægtige og sammenlignet med 16 normalvægtige forsøgspersoner. Kroppens indhold af de frie radikaler blev målt både før og efter motionsrunden. Det viste sig, at den samme motionsrunde belastede de overvægtige kroppe langt mere end de normalvægtiges på den måde, at kroppen dannede flere frie radikaler.

Kroppen danner altid flere af de skadelige frie radikaler under motion, da energiomsætningen her er højere end normalt. Hvor mange man danner, afhænger af kroppens forsvar i form af antioxidanter, og den japanske undersøgelse tyder altså på, at overvægtiges forsvar er dårligere. De kan så enten vælge en mere blid motionsform, der ikke belaster kroppen så meget, eller også bør de sørge for at spise ekstra mange antioxidanter, fx som frugt, grønsager, te eller kosttilskud.

Læs også
Frie radikaler går amok – derfor er antioxidanter vigtige
Kosttilskud mod overvægt
Vægttræning er lige så godt til at forbrænde fedt som løb
Diabetes og overvægt: Sådan taber du dig!
Antioxidanter – det bedste forsvar mod frie radikaler
Selen – en væsentlig antioxidant
Tilskud af antioxidanter til dit hjerte

Kilde
Metabolism