Folkesundhed Sport og motion

Overtræning nedbryder immunforsvaret

Kroppen bliver overtrænet, hvis man i længere tid presser den udover dens restitutionskapacitet. Det medfører, udover træthed og tilbagegang i formniveauet, at immunforsvaret bliver dårligere. Undersøgelser blandt eliteidrætsfolk har vist, at overtræning sænker modstandskraften overfor bl.a. forkølelse, influenza, HIV-infektion, aldringsprocesser og kræft. Især hvis man samtidig er stresset eller træner mod konkurrencer. Derimod kan moderat motion styrke immunforsvaret. Det er vigtigt at lytte til kroppens signaler og kun presse kroppen gradvist. Hvis man har trænet hårdt i en periode og føler ekstra træthed eller ømhed, så er det en god idé at tage et par fridage fra træningen. Et par fridage giver også kroppen den ro, der skal til, for at træningseffekten kan sætte sig.

Kilde
Shephard, Shek. Potential impact of physical activity and sport on the immune system – a brief review. British Journal of Sports Medicine.