Folkesundhed

Kødklister – skal vi finde os i det?

Kødklister. Alene ordet vækker ubehag. Et hollandsk firma har opfundet et enzym, der kan binde små stumper kødaffald sammen, så det næsten ligner et regulært stykke kød, og det er der selvfølgelig penge i. Enzymet skal godkendes i EU, og den danske mini­ster bliver af et flertal i Folketinget pålagt at stemme imod, uanset at kødet tilsyneladende ikke er sundhedsskadeligt, og der ovenikøbet er tale om et naturligt enzym.

Det er klart, at både enzymet og metoden må undersøges for, om det reelt eller potentielt er sundhedsskadeligt. Men helt ærligt: Der er da meget mere på spil! For eksempel om der virkelig ikke findes grænser for, hvad vi skal prakkes på. Ideen er nærmest naturstridig. Man plejer at starte med et helt dyr, der skæres op i relevante stege og stykker. Så bliver der noget tilovers, der kan hakkes sammen og steges (hakkebøffer), koges (boller i karry) eller røres og krydres (frikadeller).

Mange ved også, at pølser er noget, der smager godt, men hvor fremstillingen ikke er for folk med sarte nerver. Så langt så godt.

Men her har vi at gøre med det omvendte forløb der er ikke tale om, at små, irregulære dele bliver mindre, men derimod at små bidder bliver større. Måske ender de en dag med at have klistret en ko eller et svin sammen igen af småstykker fra forskellige dyr. Man må spørge sig selv, hvordan folk, der beskæftiger sig med fødevarer, kan udvikle den tanke at vende produktionsforløbet på hovedet. Det nærmer sig det perverse.

Det sammenklistrede kød er ikke i forbrugernes interesse. Ingen har efterspurgt det. Der er ikke ligefrem hungersnød i den del af verden, hvor ‘produkterne’ skal afsættes, da den primære målgruppe er restauranter og cateringfirmaer. Mit gæt er, at de fleste forbrugere vil væmmes ved at få det serveret. Hensigten er derfor helt åbenbart at få kødaffaldet til at ligne noget, det ikke er. Det findes der et andet navn for: Vildledning.

Læs også
Skandaler i næringsindustrien – hvornår ser vi den næste?
Bakterier i mad kræver dødsofre
Stærkt forarbejdede fødevarer giver vægtøgning
Færre mineraler i maden kan udvikle sig til en ernæringsmæssig krise
Næringsstofmangel i befolkningen
Svært at undgå svinerester i maden
Tilsætningsstof øger måske risikoen for diabetes og svær overvægt
Konserveringsmidler og tilsætningsstoffer kan give raske høfeber
Økologiske fødevarer har højere næringsværdi

Kilde
Camilla Hersom, daværende formand for Forbrugerrådet, i 24timer, d. 10. februar 2010.