B9-vitamin (Folsyre) Folkesundhed

Folsyremangel – en ofte uopdaget årsag til alvorlig sygdom

En patientberetning

De dramatiske følger, en uopdaget folsyremangel kan have, beskrives bedst med Rita Niemanns sygdomsforløb. I tre år led den 30-årige kvinde af massive depressioner. Hverken forskellige medi­cinske behandlingsformer eller længerevarende ophold på psykiatriske hospitaler hjalp hende. I denne næsten uløselige situation rådede en af hendes veninder, som var læge, hende til at få taget en blodprøve – for noget, der for sygdommen var noget usædvanligt: ”Prøv at få kontrolleret dit folsyreniveau”.

For at komme igennem denne svære tid klamrede Rita Niemann sig til ethvert halmstrå, uanset hvor spinkelt det end måtte være, så hun gik til sin praktiserende læge med sin bøn om at få taget en så­dan blodprøve. Efter kort tid kunne han give hende resultatet: ”Dit folsyreniveau er alt for lavt. Det kan let være årsagen til din depression. Det ville også være forklaringen på, at ingen af de antidepressive midler har virket på dig. Vi forsøger først med fol­syretabletter. Hvis det ikke er nok, må vi også tage indsprøjtninger af folsyre til hjælp”. Efter fem måneders behandling skete der det, som Rita Niemann stort set var holdt op med at håbe på: Depressionerne forsvandt fuldstændigt, og i dag lever hun en fuldstændig normal tilværelse.

Uopdaget folsyremangel

Men Rita Niemann er kun ét eksempel blandt de ca. 1 mio. patienter, der lider af en uopdaget folsy­remangel. Men takket være internationale undersøgelser foreligger der nu beviser for, hvor forskel­ligartede symptomerne på folsyremangel kan være. Disse undersøgelsesresultater gør det muligt for lægerne at behandle hver patient optimalt. For symptomerne i begyndelsen af denne sygdom er ofte meget ukarakteristiske. Der går oftest måneder og i nogle tilfælde år, inden man har stillet en nøjag­tig diagnose. Mangel på folsyre kan udløses af:

  • Folsyremangel kan være årsag til sygdomAlkohol
  • Ensidig kost (mangelkost)
  • Kronisk mave-/tarmsygdom (Morbus Crohn)
  • P-piller
  • Kemoterapeutiske midler
  • Graviditet
  • Kronisk svage nyrer
  • Sygdomme i skjoldbruskkirtlen
  • Jernmangel
  • Epilepsi

Næsten alle de patienter, som deltog i de verdensomspændende undersøgelser, blev enten fuldstæn­digt helbredt eller oplevede en mærkbar forbedring efter indtagelse af folsyre.

Symptomer på folsyremangel er træthed, nedsat præstationsevne, svimmelhed, hovedpine, diffuse led- og rygsmerter, søvnforstyr­relser, depression, irritabilitet, forvirring, koncentrations- og hukommelsesbesvær og appetitløshed.

Læs også
Folsyremangel sat i forbindelse med øget risiko for demens
Folsyre: Det stille vitamin
Folsyre fremmer de kognitive funktioner
B2-vitamin, folsyre og kræft i tyk- og endetarmen
Folsyre er vigtigt for gravide – og mange andre
Folsyre til vordende mødre
Gode råd under graviditeten
Multivitaminer før og under graviditeten
Kritisk syge har brug for tilskud