Astma og allergier

Nigellafrøolie giver naturlig hjælp til allergikere

Allergikere kan hente god hjælp i et årtusindgammelt naturmiddel, nigellafrøolie. Læs om det gode naturmiddel – måske er det noget for dig?

Hvad er allergi egentlig?

Når det begynder at blive grønt om foråret, er det ikke alle, der glæder sig. 15-20 mio. tyskere ople­ver nemlig hvert år, at de lyse forårsfornemmelser fortrænges af en mørk skygge: De døjer nemlig med nyseanfald, løbende næse og rindende øjne. Naturen har imidlertid et ganske blidt middel, der kan være en stor hjælp til det afsporede immunsystem: Olie af nigellafrø (sortkom­men). Denne olie indeholder en enestående kombination af flerumættede fedtsyrer, som virker har­moniserende på det overreagerende forsvar og lindrer de ubehagelige symptomer.

Nigellafrøolie i kapsler - en handy hjælp til allergikere

Det er indholdet og den enestående kombination af ca. 100 forskellige stoffer, der giver olien fra de sorte kommenfrøkapsler en immunstyrkende og -normaliserende virkning. Sort kommen er ikke beslægtet med den kommen, der fx anvendes i bagværk og ost.

Det er specielt de essentielle fedtsyrer, der er af stor betydning for allergikerne, og ren olie af nigellafrø har med over 50 % et usædvanligt højt indhold af disse umættede fedtsyrer. Den dobbelt­umættede linolsyre og den tredobbelt umættede linolensyre er der ekstra meget af. Menneskekrop­pen kan ikke selv producere disse umættede fedtsyrer og må derfor have dem tilført via kosten. Men på vores mellemeuropæiske spisekort er det overvejende mættet, dyrisk fedt, der dominerer. Aller­gikere anbefales derfor at tilsætte kosten sort kommenolie for dermed at bringe immunforsvaret til­bage på det rette spor.

Erfaringer med nigellafrøolie

Mine erfaringer viser, at en kosttilskudskur med nigellaolie i en periode på 3-6 måneder har en god virkning. Og olien er specielt velegnet til børn og unge, som ofte – igen ifølge mine erfaringer – er hårdere ramt af allergier, fordi det er et næringsstof, som på naturlig vis påvirker immunsystemet.

Allerede Hippokrates, den europæiske medicins fader, satte stor pris på oliens gunstige indvirkning på det forstyrrede immunsystem hos allergikere. Siden da har talrige videnskabelige undersøgelser påvist oliens virkning. Således viste en undersøgelse fx., at 70 % af en gruppe på 600 allergikere fik hjælp ved indtagelse af olien. De led bl.a. af støv- og pollenallergi, generelt dårligt immunfor­svar og astma.

Det skal du være opmærksom på

Nigellafrøolie - en hjælpende hånd til allergikere

En af de vigtigste parametre er kvaliteten på nigellaolien. Tjek, at kapslerne indeholder en ren olie af god kvalitet af den ægyptiske kommenart Nigella sativa, for der findes en lang række andre sort kommen-arter, som ikke har nogen indvirkning på vores helbred. Kun hvis du køber ægte nigella, kan du være sikker på, at den indeholder de gavnlige stoffer fra naturen. Omhyggeligt kontrol­lerede nigella-produkter af høj kvalitet findes som krydderi, olie og kapsler med kosttilskud og kan købes i helsekostforretninger.

Det er en god idé at kombinere sort kommenolie med vitaminer, fx E-vitamin og B-vitamin­gruppen, som ligeledes bidrager til at holde immunsystemet i god stand. Blæs høfeberen et stykke. Forebyggelse og behandling af høfeber – så tidligt som muligt inden sæ­sonen – er ikke kun vigtigt for at forbedre den formindskede livskvalitet, de fleste allergikere ople­ver. Hos mange udvikler allergien sig efter nogle år til astmatisk bronkitis.

Læs også
Høfeber – hvad er det egentlig?
Nigella – det hemmelige vidundermiddel
Nigellafrøolie hjælper mennesker og dyr
Nigella sativas farmakologiske og toksikologiske egenskaber
Nigellafrøolie mod COVID-19?
MSM og allergier
Amizan – hjælp til allergikere
Vagtelæg er en gave til alle med allergi
Tarmfloraen kan bremse allergier
Kontakt med katte eller hunde i det første leveår bremser allergi

Kilde
Dr. med. Petra Bracht, almenpraktiserende læge og naturlæge i Bad Homburg.