Astma og allergier Magnesium

Magnesium til astmatikere

Japanske forskere har gjort forsøg med at give patienter, der li­der af en mild form for astma, intrave­nøse indsprøjtninger med magnesium. Der skete en bedring hos dem alle. Det kunne tyde på, at astmatikere mangler magnesium, siger de, og foreslår, at mennesker, der lider af astma-bronki­tis tager et kosttilskud af magnesium hver dag.

I et andet, dobbeltblind, kontrolleret forsøg sammenlignede man 16 voksne (gennemsnitsalder: 33,4 år), som brugte nebuliseret magnesiumsulfat, med 17 voksne (gennemsnitsalder: 36,1 år), som brugte salbutamol. Patienterne blev tilfældigt inddelt i grupper, som fik behandling med serielle nebuliseringer af enten 3 ml (3,2 % opløsning, 95 mg) magnesiumsulfatopløsning eller 3 ml (2,5 mg) salbutamolopløsning. Alle patienter fik desuden 100 mg hydrocortisone IV. Forbedringerne i Fischl-scoren var sammenlignelige og statistisk signifikante i begge grupper. Forøgelsen i den maksimale udånding var statistisk signifikant og sammenlignelig i begge grupper med 35 % i magnesiumsulfat-gruppen og 42 % i salbutamol-gruppen.

To patienter i salbutamol-gruppen og én i magnesiumsulfat-gruppen måtte indlægges. Nebuliseret magnesiumsulfat havde en signifikant udvidende virkning på bronkierne ved akut astma.

En statistisk signifikant forbedring iagttaget hos astmatikere, der opholdt sig i en fire-ugers periode ved Det Døde Hav, menes at hænge sammen med det pollenfrie miljø, den tørre luft, den iltrige atmosfære og lav forekomst af skimmelsvampe og husstøvmider samt deltagernes indtagelse af magnesium.

Læs også
Magnesium: Hvad er det?
Magnesium gavner mere, end du måske går og tror
Magnesiummangel – mulige konsekvenser
Astma – mulige årsager og hjælp til selvhjælp
Astma og E- og C-vitamin
Modermælk beskytter mod astma

Kilder
Mangat HS et al. Nebulized Magnesium Sulfate Versus Nebulized Salbutamol in Acute Bronchial Asthma: A Clinical Trial. Eur Respir J, 1998;12:341-344.
Harari M et al. Magnesium in the Management of Asthma: Critical Review of Acute and Chronic Treatments, and Deutsches Medizinisches Zentrum’s (DMZ’s) Clinical Experience at the Dead Sea. J Asthma, 1998;35(7):525-536.