Magnesium

Magnesium kan mindske risikoen for at dø af hjertesygdom

Øget indtag af magnesium i kosten kan måske reducere risikoen for at dø af hjertesygdom til det halve, viser resultater fra Japan. Data indsamlet over en periode på 14,7 år fra 58.615 raske japanere i alderen 40-79 tyder på, at der er en lignende mindskelse af risikoen for hjerteproblemer, fx hjerneblødning og sygdomme i hjertets kranspulsårer.

Beskrivelse af forsøget

På basis af data fra det såkaldte Japan Collaborative Cohort (JACC)-forsøg dokumenterede forskerne 2.690 dødsfald som følge af kredsløbssygdom i løbet af næsten 15 år, hvor de deltagere, der fik mest magnesium, havde 50 % lavere risiko for at dø af hjertesygdom. Da forskerne indregnede kalk og kalium, blev forbindelse knap så tydelig, men dette kan skyldes, at mange af de magnesiumholdige fødevarer også er rige kilder til kalk og kalium. “Det er svært at påvise, om den karbeskyttende virkning kan tilskrives magnesium, kalk eller kalium fra kosten “, siger de. “Men i det herværende forsøg blev den reducerede dødelighed fra sygdomme i kranspulsårerne, hjertesvigt og samlet hjertesygdom med forbindelse til magnesium-kostindtaget opretholdt, efter at der var taget højde for kalkindtaget fra kosten”.

Ifølge forskerne er magnesiums hjertefremmende egenskaber biologisk sandsynlige, fordi man ved, at der er en forbindelse mellem mineralet og et øget blodtryk. Magnesium kan muligvis også have en sundhedsfremmende virkning på hjertet ved at undertrykke uregelmæssige hjerteslag eller hæmme inflammation, tilføjer de.

Hvordan får jeg magnesium?

Kostkilder til magnesium er grønne bladgrønsager, kød, stivelse, korn og nødder og mælk. Tidligere kostundersøgelser viser, at en stor del af den voksne befolkning ikke får den anbefalede dagsdosis af magnesium (375 mg). Karolinska Instituttet i Stockholm har på basis af syv prospektive forsøg fundet frem til, at for hver 100 mg magnesium ekstra pr. dag blev risikoen for hjerneblødning reduceret med ca. 9 %.

Magnesium kan mindske risikoen for at dø af hjertesygdom

Læs også
Hvor meget ved du om dit hjerte?
Hjertesygdom – lidt statistik…
Magnesium – det bedste til dig og dit hjerte
Magnesium normaliserer hjerterytmen
Magnesium hjælper patienter med hjertelammelse
Blodtryk og magnesium
Kolde hænder skyldes måske magnesiummangel
Rygere får kolde fødder
Nitroglycerin – dynamit for cellerne

Kilde
Zhang W, Iso H, Ohira T, Date C, Tamakoshi A. Associations of dietary magnesium intake with mortality from cardiovascular disease: The JACC study. Atherosclerosis.