Folkesundhed Vitaminer & Mineraler

Betændelseshæmmende næringsstoffer på vej frem

l takt med, at man forsøger at oplyse forbrugerne om de underliggende årsager til kronisk sygdom, dukker der flere og flere kosttilskud op, der siges at kunne tackle systemisk betændelse – måske den grundlæggende årsag til masser af helbredsproblemer.

Hvad er betændelse?

Kronisk betændelse opstår på grund af over-ekspression eller mangel på kontrol i de normale beskyttelsesmekanismer. I en metaanalyse i Nutrition, Metabolism & Cardiovascular Diseases skriver Katherine Esposito og Dario Giugliano fra Department of Geriatrics and Metabolic Diseases ved Second University i Napoli, at “svær overvægt, insulinresistens og diabetes har en sammenhæng med en betændelsesfremmende tilstand, som giver en øget risiko for kredsløbsproblemer”. Kronisk betændelse er desuden sat i forbindelse med en række problemer som hjertesygdom, knogleskørhed, kognitiv svækkelse og Alzheimers, diabetes type II og leddegigt.

Der findes en række kendte, biologiske markører for betændelse, bl.a. C-reaktivt protein (CRP), interleukin-6 (IL-6), IL-10, IL-18, monocyt chemoattractant protein-1 (MCP-1) og tumornekrose-faktor-alfa (TNF-alfa).

Sammenhængen mellem betændelse og kronisk sygdom er blevet underbygget med identificering og accept af disse biomarkører. Således vurderede en artikel i New England Journal of Medicine markørernes rolle for risikoen for hjertesygdom hos kvinder: Et forhøjet niveau af inflammatoriske markører, specielt C-reaktivt protein, tyder på øget risiko for sygdomme i hjertets kranspulsårer.

Forskere fra University of Connecticut har i en artikel i Clinical Science påvist, at svært overvægtige mænd, der påbegyndte en slankekur, oplevede en statistisk signifikant reduktion i mængden af inflammatoriske markører, IL-6, CRP og TNF-alfa. Forskerne noterede, at fedtvæv er kendt for at kunne producere TNF-alfa og IL-6, og at svær overvægt i sig selv fremmer og styrker aflejringer i arterierne og medfølgende hærdning.

Betændelseshæmmende næringsstoffer

At reducere mængden af disse biomarkører har været genstand for en række forsøg med næringsstoffer. Et af de mest udforskede stoffer er omega-3 fedtsyrerne. Et forsøg foretaget af professor Manohar Garg fra University of Newcastle i New South Wales har påvist, at et øget blodindhold af omega-3 DHA (docosahexaensyre) og EPA (eicosapentaensyre) har forbindelse til et reduceret indhold af CRP.

Omega-3s betændelseshæmmende virkning opstår i forbindelse med dets evne til at hæmme omdannelsen af arachidonsyre til betændelsesfremmende stoffer. DHA og EPA har også vist sig at kunne producere stoffer, der er mindre betændelsesfremmende end de stoffer, der produceres af arachidonsyre, eller som er decideret betændelseshæmmende. Andre stoffer med betændelseshæmmende potentiale er astaxanthin, C- og D-vitamin, folsyre, coenzym Q10, resveratrol, krom og carnitin.

Den potentielle betændelseshæmmende styrke i de såkaldte superfrugter omtales også i den videnskabelige litteratur. For både acai og granatæble findes der videnskabelige undersøgelser, der understøtter den betændelseshæmmende virkning.

Krillolie er et af de betændelseshæmmende næringsstoffer, der vinder fremLæs også
Essentielle fedtsyrer virker betændelseshæmmende
Antarktisk Krillolie optimerer indholdet af DHA i kroppen
Astaxanthin holder dit hjerte sundt
C-vitamin – hvad skal jeg med det?
D-vitamins sundhedsfremmende egenskaber
D-vitamin reducerer inflammation
Flere tvillingefødsler på grund af folsyre
Q10 kan fremme middelhavskostens betændelseshæmmende virkning
Krom – det skal du have mere af!
Carnitin – et stof med afgørende betydning for dit helbred
Nutraceutiske stoffer er med til at forlænge din levetid
Resveratrol i små doser beskytter mod tyktarmskræft

Kilder
Nutrition, Metabolism & Cardiovascular Diseases, 2004, bd 14, s. 228-232.
New England Journal of Medicine, 2004, bd 351, s. 2599-2610.
Clinical Science, 2004, bd 107, s. 365-369.
European Journal of Clinical Nutrition, 2009, bd 63, s. 1 154-1 156.
Journal of Inflammation, 2006, 3:1.
Journal of Agricultural and Food Chemistry, doi: 10.1021/jf8016157.
Journal of Inflammation, 2008, 5:9 & 2009, 6:1.
American Journal of Clinical Nutrition, doi: 10.3945/ajcn.2009.28822.
Medical Spices. ISBN 3-88763-103-X medpharm Scientific Publishers, Stuttgart.
The ABC Clinical Guide to Herbs, 2003 by American Botanical Council. ISBN for the Americas: 1-58890-157-2.