B2-vitamin (Riboflavin)

B2-vitamin kan have en gavnlig indvirkning på blodtrykket

Et øget indtag af B2-vitamin (riboflavin) kan i signifikant grad sænke blodtrykket hos ca. 10 % af befolkningen, viser forskningsresultater, der forbinder en almindelig genetisk faktor med vitaminet. Forsøget, som er offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition, viser, at 1 ud af 10 i signifikant grad kan sænke blodtrykket og dermed risikoen for hjertesygdom og hjerneblødning ved at øge indtagelsen af B2-vitamin.

Beskrivelse af forsøget

Under ledelse af dr. Carol Wilson fra Northern Ireland Centre for Food and Health (NICHE) ved University of Ulster påviste forskerne, at B2-vitamin – som findes i mange mælkeprodukter – i signifikant grad kan reducere forhøjet blodtryk, der hos ca. 10 % af befolkningen skyldes en specifik genetisk faktor. “I den genetiske risikogruppe var B2-vitamin i stand til at sænke blodtrykket til det anbefalede niveau, uden at de personer, der ikke har genet, oplever negative bivirkninger”, siger Wilson. “Reaktionen opstod, uanset om deltagerne samtidig tog blodtrykssænkende medicin”.

Udlægninger af forsøgsresultaterne

Wilson siger, at resultaterne er spændende’, fordi de fokuserer på ikke-medicinsk behandling af forhøjet blodtryk – målrettet mod personer med en specifik genetisk faktor: “Den blodtrykssænkende reaktion, der beskrives i denne rapport, er af stor klinisk betydning. Omfanget af blodtrykssænkningen svarer til en 30 % reduktion i risikoen for dødsfald som følge af hjerneblødning for risikogruppen. Det kræver et vægttab på ca. 10 kg at opnå samme blodtrykssænkende virkning”. 

Medforfatter til forsøgsrapporten dr. Mary Ward – også fra University of Ulster – siger, at forsøget er “et fantastisk eksempel på individuel kost, dvs. kost, der er skræddersyet til en person på basis af genetiske egenskaber. En af de store styrker ved forskningen er, at den blodtrykssænkning, vi fandt i denne genetiske gruppe, var ligeså stor som den, man generelt opnår med medicin, men den optrådte som reaktion på et B2-vitaminniveau, som ligger tæt på det, man kan opnå ved at spise en god kost”, siger hun.

Professor Helene McNulty, som også medvirkede i forsøget, forklarede, at B2-vitamin findes i store mængder i mælkeprodukter – men bemærker samtidig, at voksne ofte ikke får nok af disse fødevarer i kosten. “Ved at øge indtaget af B 2-vitamin via en bedre kost, berigede fødevarer eller tilskud kan man sænke blodtrykket hos den tiendedel af befolkningen, som har den pågældende genetiske faktor – uden at det har nogen skadelig indvirkning på resten af befolkningen”.

Hvad kan B2-vitamin?

B2-vitamin kan medvirke til at sænke blodtrykketB2-vitamin bidrager også til

  • et normalt energigivende stofskifte
  • en normal jernoptagelse
  • en normal hud og normale slimhinder
  • bevarelsen af et normalt syn
  • bevarelsen af normale røde blodlegemer
  • beskyttelse af DNA, proteiner og lipider mod oxidative skader
  • nervesystemets normale funktion
  • at modvirke træthed og udmattelse.

Læs også
B2-vitamin: Et næringsstof med stor indvirkning
Forhøjet blodtryk? Er det ikke snart på tide at gøre noget ved det?
Migræne og B2-vitamin
C-vitamin sænker blodtrykket
Nap en lur og sænk blodtrykket!
Forhøjet blodtryk – 10 vigtige spørgsmål og svar
For lavt blodtryk – ikke farligt, men ubehageligt

Kilde
Wilson CP, Ward M, McNulty H, Strain JJ, Trouton et al. Riboflavin offers a targeted strategy for managing hypertension in patients with the MTHFR 677TT genotype: a 4-y follow-up. American Journal of Clinical Nutrition, bind 95, nr. 3, s. 766-772.