Zink

Bekæmp infektioner med zink!

Hvis du eller din familie er plaget af forkølelse, influenza eller andre infektioner, kan zink måske forbedre din modstandsevne over for disse sygdomme. Et stigende antal medicinske undersøgelser peger på, at dette vigtige mineral på dramatisk vis øger vores immunsystems effektivitet. Zink viser sig at have en ikke-specifik virkning, og dette betyder, at det er generelt beskyttende – sandsynligvis imod alle infektioner.

Immunsystemet

Immunsystemet er vores individuelle biologiske forsvarssystem, som bruger specialiserede celler og molekyler til at forsvare kroppen mod indtrængende bakterier og virus på samme måde, som en hær forsvarer et land mod en indtrængende fjende. Immunsystemet består af to hovedstyrker:

  • Det humorale immunsystem, der afhænger af B-celler og tegner sig for 30 % af vores immunreaktion
  • Det cellulære immunsystem, der afhænger af T-celler og giver os 70 % af vores immunreaktion.

T-cellerne dannes i thymuskirtlen, placeret nær den nederste del af halsen. Uden zink holder thymuskirtlen op med at fungere, og T-cellerne udskiller sig ikke, hvis de produceres, til andre typer immunitetsceller. T-celler kan blive til leukocytter eller lymfocytter, typer af hvide blodlegemer, som cirkulerer i hele kroppen og opsøger og tilintetgør infektionsmikrobe.

Videnskabsmænd har i mange år vidst, at zinkniveauet i blodet varierede efter, om en person er rask eller syg, og at passende zinkmængder forkortede helbredelsesprocessen efter infektioner eller sår. “De tidligste undersøgelser af zinks rolle i betændelses- og helbredelsesprocesser blev gennemført i 1953, efter at man havde bemærket, at forbrændte eller sårede rotter, der tilfældigt levede af en zinkrig kost, kom sig hurtigere end de rotter, der blev fodret med en kontrolkost” skrev dr. E. F. Gordon og kolleger i 1981 i Journal of Pediatrics. “Adskillige efterfølgende undersøgelser har vist, at omsætningen af zink er høj, og at det hurtigt føres over i de helende væv. Zinks betydning i helingen kan skyldes dens væsentlige rolle i proteinsyntesen og cellevæksten, og den rapporterede forstærkning af sårhelingen med zink kan stamme fra et forøget behov for elementet i kollagensyntesen”.

Zinkforskning

I de sidste 30 år har forskere verden over studeret zink – almindeligvis i stille videnskabelige kredse uden at vække megen opsigt. Så begyndte de samme videnskabsmænd i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne at offentliggøre artikler om, hvordan zink forbedrer immunsystemets reaktioner. Arbejdet havde udviklet sig fra teori til undersøgelse af rotter og til en klar forbedring hos mennesker.

En af de vigtigste af disse artikler var Beneficial Effects of Oral Zink Supplementation on the Immune Response of Old People, offentliggjort i American Journal of Medicine. Dr. Jean Duchateau og hans kolleger i Bruxelles konkluderede, at “tilsætning af zink til kosten for ældre mennesker kunne være en enkel og effektiv måde at forbedre immunsystemet på”.

Dr. Duchateau indså, at stigende alder er forbundet med et konstant fald i immunsystemets effektivitet, og at ældre er mere udsatte for infektioner end unge. Dette har man i de senere år ført tilbage til svag thymuskirtel og T-cellefunktion. Indtil da mente lægerne i almindelighed, at thymuskirtlen ikke spillede nogen rolle for voksne menneskers fysiologi, fordi kirtlen syntes at være inaktiv. Dette synspunkt kan have været påvirket af, at man kun undersøgte patienter med zinkmangel.

Dr. Duchateau undersøgte 30 personer over 70 år i denne undersøgelse. Alle 30 blev betragtet som sunde efter normale diagnosenormer for mennesker i denne alder. Patienterne blev inddelt i to grupper, hver bestående af 15 personer, ligeligt sammensat efter alder og køn. Den eneste forskel mellem de to grupper var, at forsøgsgruppen fik 220 mg zinksulfat efter morgenmad og middag igennem en måned, mens kontrolgruppen ikke fik noget zinktilskud.

Ved at undersøge blodprøver fra de to grupper fandt dr. Duchateau frem til, at gruppen, der fik zinktilskud, fik en signifikant forbedring i adskillige aspekter af deres immunsystem og dets reaktioner. I denne gruppe fandt han, at antallet af cirkulerende T- celle-lymfocytter forøgedes væsentligt, selv om antallet af lymfocytter generelt ikke gik i vejret. Dette tyder på, at zink forøger deres biologiske aktivitet og effektivitet. Dr. Duchateau testede også gruppernes immunitetsreaktion over for det rensede proteinderivat candidin og streptokinase-streptodornase, såvel som deres immunoglobulin G (IgG) antistofreaktion på stivkrampevaccine. I disse undersøgelser fandt han ud af, at den zinkbehandlede gruppe havde et større antal reaktioner, og at disse mennesker havde et højere antistofniveau i deres blod. Endnu engang pegede dette på en skærpet immunsystemreaktion efter indtagelse af zink.

Dårlig ernæring

Tre år før offentliggørelsen af denne undersøgelse opdagede dr. Michael Golden og hans kolleger ved University of the West Indies, Kingston, Jamaica, at det svigtende immunforsvar hos underernærede børn blev forårsaget af mangel på zink. Dr. Golden skrev i Lancet, at de havde vist, at thymusatrofi (degeneration) kan afværges, når man tager zinktilskud. Lokalt kunne immunsystemets reaktion forbedres ved brug af zinksulfatcreme.

Dr. Golden ønskede at afgøre, hvorvidt et dårligt virkende immunsystem kunne forbedres med zink. Han undersøgte 10 underernærede børn og hudtestede dem på begge arme med candida-antigen. Et af disse teststeder (på den ene arm) var dækket med en placebosalve. Candida-stederne på de zinkbehandlede arme viste en større immunreaktion end de teststeder, som ikke var blevet behandlet med zink. Resultaterne, skrev dr. Gordon, “viser, at zinkmangel er en af årsagerne til det svigtende immunforsvar, der optræder ved underernæring”.

I sin diskussion af eksperimentet gjorde dr. Gordon en interessant iagttagelse angående zinkoxidsalve, hvilket er den mest almindelige form for salve. “I modsætning til zinkoxid, som praktisk taget er uopløseligt, kan zinksulfat (som er det medikament, der blev brugt i undersøgelsen) absorberes gennem huden, således at der kan skabes lokale zinkkoncentrationer”. Han tilføjede: “I vores undersøgelse fungerede hvert enkelt barn som sin egen kontrolperson. Da testene blev udført samtidigt, var tilstedeværelsen eller fraværet af lokalt forhøjede zinkkoncentrationer den eneste variable mellem de to sæt af reaktioner. Forskellene kan derfor tilskrives virkningerne af zink”.

Zinkmangel

Hvor godt kan en person komme sig efter et zinkunderskud, og hvad kan konsekvenserne være for de efterfølgende generationer? Indhentning af et zinkunderskud er relativt let, men en rapport understreger, hvor alvorlig en zinkmangel før fødslen for en far/mor og de næste tre generationer. I almindelige termer betyder det, at en zinkmangel under graviditeten kan påvirke moren, hendes børn, børnebørn og oldebørn.

Lægerne Richard Beach, Eric Gershwin og Lucille Hurley fra University of California har i en undersøgelse forsket i dette komplekse problem og offentliggjort resultaterne i Science. De bemærker, at mange andre forskere var blevet interesseret i ernæringens rolle for immunsystemet, og at zink opretholdt immuneffektivitet både hos forsøgsdyr og mennesker. “Zinkmangel er blevet sat i forbindelse med forringet immunreaktion”, skrev de tre forskere, “og har vist sig at påvirke forløbet af infektioner, neoplastik og sygdomme, der har deres udspring i et svækket immunforsvar”.

I deres undersøgelse fodrede dr. Beach og kolleger gravide mus med foder, som var moderat zinkfattigt, fra den 7. dag i drægtighedsperioden og frem til fødslen. Tydelige tegn på zinkmangel som skaldethed og dermatitis observeredes ikke hos de gravide mus. Men de opviste andre symptomer som formindsket fødeindtagelse, færre og mindre afkom og lidt højere dødelighedsrater blandt nyfødte. Den første generation opviste en nedsat immunfunktion i de første seks levemåneder. Men det, der overraskede forskerne, var, at også den anden og tredje generation – som fik en normal kost – havde et forringet immunsystem. “Denne undersøgelse har vigtige konsekvenser for den offentlige sundhed og den menneskelige trivsel, da konsekvenserne af fosterskader kan vare ved til trods for generationer af kosttilskud”, skrev forskerne. “Kosttilskud, der ligger over det, som normalt betragtes som nødvendigt, kan bevirke en hurtigere og mere fuldstændig genopretning af immunforsvaret”.

Dette er ganske imponerende virkninger af et mineral, vi i følge sundhed myndighederne kun skal have 15 mg af pr. dag. Det er en mængde, som ikke engang kan dække din fingerspids. Der er en voksende bekymring i lægekredse for, at mange mennesker ikke får denne mængde zink igennem deres kost, eller at de har et behov, som ligger højere. I Journal of Immunology forklarede dr. Beach og hans kolleger, at “det synergistiske samspil, der involverer spormineraler og immunfaktorer, er blevet betydningsfulde på grund af de ændrede kostvaner i de vestlige lande. Nye undersøgelser har vist en højere forekomst af marginal og mere alvorlig zinkmangel end tidligere ventet, ofte blandt mennesker, man tidligere mente fik en god ernæring.”

I en diskussion af disse kostfaktorer i Cancer Research skrev dr. Beach, at “der nu spores en bekymring i de udviklede lande for zinkmangel. Øget behov for zink under graviditet, amning, vækst, udvikling, infektioner eller kroniske sygdomme kan bidrage til at skabe en marginal zinkstatus hos bestemte undergrupper af befolkningen. Forbrug af meget raffineret og overbehandlet kost giver en mindre tilførsel af spormineraler, og det kan føre til en marginal zinkstatus”.

Disse iagttagelser af zinks rolle for immunsystemets sundhed har været længe undervejs. Zink blev først brugt medicinsk af ægypterne, der brugte zinkoxid til behandling af brandsår og sår. En forståelse af mineralets rolle i levende organismer blev ikke nået før 1869, da en af Louis Pasteurs elever opdagede, at mineralet var nødvendigt for væksten af Aspergillis niger, en sort mugart. Det tog næsten 100 år mere, før lægerne fandt frem til det videnskabelige grundlag til fremme af helingen hos kirurgiske patienter.

DNA og RNA

Zinks nøglerolle er syntesen af DNA (deoxyribonukleinsyre) og RNA (ribonukleinsyre). Nukleotiderne fundet på DNA-kæderne er selve livets blåtryk: De fortæller hver eneste celle, hvordan de skal vokse til en menneskelig organisme og udføre alle de fysiske og psykiske aktiviteter, som mennesker gør. Zink er nødvendig for, at DNA og RNA kan fungere og reproducere. Da alle celler indeholder DNA og RNA, har alle celler behov for zink. Det er nødvendigt, for at vi kan vokse, vores sår kan hele, for at vi kan tænke og i det hele taget eksistere. Og det er naturligvis nødvendigt for vores immunsystem, så vi kan beskytte os mod skadelige på virkninger.

Læs også
Zink kan måske forkorte forkølelsen
Zink – et af de vigtigste næringsstoffer
Fakta om vitaminer og mineraler
Forkølelse – stærk hæmmende kur mod forkølelsesgener
Urte-pensil mod snue, infektioner og meget mere

Kilder
Gordon EF, Gordon RC, Passal DB. Zinc Metabolism: Basic, Clinical, and Behavioral Aspects. Journal of Pediatrics, bd. 9, nr. 3, 1981.
Duchateau J, Delepesse G, Vrijens R, Collet H. Beneficial Effects of Oral Zinc Supplementation on the Immune Response of Old People,The American Journal of Medicine, bd. 70, 1981.
Golden MHN, Golden BE, Harland P, Jackson AA. Zinc and the Immunocompetence in Protein-Energy Malnutrition, Lancet, 1978.
Beach RS, Gershwin ME, Hurley LS. Gestational Deprivation in Mice: Persistence of Immunodeficiency for Three Generations. Science, bd. 218, 1982.
Beach RS, Gershwin ME, Hurley LS. Nutritional Factors and Autoimmunity, Journal of Immunology, bd. 126, nr. 5, 1981.
Beach RS, Gershwin ME, Hurley LS. Dietary Zinc Modulation of Moloney Sarcoma Virus Oncogenesis, Cancer Research, bd. 41, 1981.