Folkesundhed

250.000 patienter overmedicineres

Fire ud af ti polyfarmacipatienter anvendte et eller flere præparater, der kan være uhen­sigtsmæssige for patientens behandling. Polyfarmaci er betegnelsen for samtidig brug af mere end fem receptpligtige og/eller ikke-receptpligtige lægemidler.

Det viser en foreløbig opgørelse af resultaterne af 100 apotekers farmaceutiske gennemgang den 10. april 2013 af den samlede medicinering for 500 polyfarmacipatienter, der brugte mindst fem lægemidler. Apotekets farmaceuter anbefalede ved medicingennemgangen hver tredje medicinbruger at tale med egen læge om evt. at stoppe med brugen af et eller flere lægemidler, og hver fjerde patient blev anbefalet at tale med lægen om at få nedsat doseringen.

Da op mod 700.000 danskere er polyfarmacipatienter, svarer det til, at 250.000 polyfarmacipatienter kan vise sig at anvende uhensigtsmæssige lægemiddelpræparater, at

  • over 200.000 personer med fordel kunne tale med lægen om evt. at ophøre med behandlingen med et eller flere lægemidler
  • over 150.000 polyfarmacipatienter med fordel kunne tale med lægen om eventuelt at få nedsat doseringen.

Læs også
Medicinalindustrien støtter patientforeninger
Placebo – virker det?
Nocebo-effekten – hvad er det?
Hvad er orthomolekylær medicin?
Det grønne medicinskab
Medicinrevolutionen i Kina – hvad har den kostet?
Carsten Vagn-Hansen: Medicin, mad og kosttilskud

Kilde
Pharma, maj 2013.