Folkesundhed

Kolesteroltallet – hvor skal det ligge?

Det kan måske være unødvendigt, når mange kvinder bekymrer sig om for høje kolesteroltal. Dette skyldes, at kvinder simpelthen har et højere indhold end mænd af det sunde kolesterol, HDL, i blodet.

Dette faktum glemmer lægen nogle gange, når kolesterolet måles, hvorfor kvinden får at vide, at hun er i risikogruppen for at få en hjertesygdom. I mange tilfælde passer det ikke. På universitetet i Pennsylvania har man undersøgt indholdet af kolesterol i blodet på 8.000 mennesker. Konklusionen af undersøgelsen var, at man ikke kan bruge det totale kolesteroltal til at afgøre, hvorvidt en person er i risikogruppen for at få en hjertesygdom eller ej.

Kun hvis man måler forholdet mellem det samlede kolesteroltal og niveauet af sundt HDL-kolesterol, kan man finde frem til et tal, der siger noget om risikoen, fastslår den amerikanske undersøgelse. Er kolesteroltallet under 5,2, betragtes det som ideelt og kræver ikke nogen form for behandling. En ny måling anbefales i løbet af de næste fem år.

Hvis kolesteroltallet er mellem 5,2 og 7, ligger det på grænsen af egentlig forhøjet kolesterol. Tallet kræver ændringer i kosten for at få det usunde LDL- og totalindholdet af kolesterol i blodet ned. Medicinsk behandling kan være påkrævet, især hvis man ryger, har forhøjet blodtryk eller diabetes.

Når kolesteroltallet er over 7, betragtes det som en grundlæggende sygdomsfremkaldende årsag og ikke blot en risiko. En grundig omlægning af kosten er påkrævet, ligesom kolesterol-sænkende medicin kan være nødvendig.

Læs også
Kolesteroltallet er årstidsafhængigt
Knust hørfrø er godt for kolesteroltallet
Mandler, peanuts og valnødder sænker kolesteroltallet
Hvidløg kan reducere kolesteroltallet
Sænk dårligt kolesterol gennem kosten!
Kolesterol – partikelstørrelsen er afgørende
Kolesterol: 12 måder at sænke det på – naturligt!
Danskerne mangler viden om kolesterol i blodet
Isoflavoner giver sunde kolesterolværdier