Folkesundhed

Soja, isoflavoner og et sundt bryst

Resultaterne fra en række dyreforsøg er overbevisende med hensyn til den kræftforebyggende virkning ved at spise soja og planteøstrogener, selv om nogle forskere er bekymrede for, om dette kan føre til, at allerede eksisterende kræftsvulster begynder at vokse. På baggrund af en metaanalyse har man konkluderet, at dyr, der spiser soja eller rene isoflavoner, udvikler færre svulster end dyr i kontrolgruppen.

Samtidig har undersøgelser på dyr, der allerede havde kræftsvulster, vist, at planteøstrogen kan have både hæmmende og stimulerende virkning, og en undersøgelse på mus har for nylig vist, at isoflavon genistein fra kosten modvirker den kræftforebyggende virkning af tamoxifen.

Uoverensstemmelserne i disse resultater kan skyldes forskelle i, hvornår forsøgsobjekterne får planteøstrogenerne som modvirkning mod dannelsen af kræftsvulster. Undersøgelser har vist, at der hos dyr er størst effekt i den periode, hvor brystet udvikles – sandsynligvis fordi planteøstrogenerne hæmmer væksten af endeknopperne, som er den del af brystets struktur, som er mest tilbøjelig til at udvikle kræftsvulster. Dette er også i tråd med en epidemiologisk undersøgelse fra Kina, hvor forskere har fundet frem til, at kvinder, der spiser større mængder sojaholdige fødevarer i teenageårene, har lavere risiko for at få brystkræft som voksne. En nyligt afsluttet undersøgelse blandt amerikanske kvinder af asiatisk afstamning har bekræftet disse resultater.

Det ser derfor ud til, at planteøstrogener fra soja har en kræftforebyggende virkning – specielt hvis man sørger for at få dem tidligt i livet. I voksenlivet er det mere usikkert, hvilken effekt planteøstrogenerne har, og det er muligt, at de rent faktisk kan stimulere væksten af brystkræftceller.

Forskning har vist, at sojaprotein og isoflavoner har en række fordele for kvinder i overgangsalderen – udover de forventede ernæringsmæssige kvaliteter. Spiser man mindst 30 mg soja-isoflavoner dagligt – som sojaprotein eller som ekstrakt – kan man sikre, at de symptomer, der opleves ved overgangsalderen, bliver 10-20 % lettere og mindre hyppige (op til 30-50 %, hvis placeboeffekten medregnes).

Sojaprotein og isoflavoner er begge forudsætninger for, at blodets kolesterolindhold kan sænkes – med 5-15 % hos personer med forhøjet kolesteroltal. Isoflavonekstrakt sænker ikke kolesteroltallet, men kan have en gavnlig indvirkning på kredsløbet på andre områder.

På kort sigt tyder det på, at isoflavoner kan forebygge knogletab, men der er behov for længerevarende undersøgelser, der kan bekræfte denne antagelse.

Spiser man isoflavoner tidligt i livet, har de en kræftforebyggende virkning, men enkelte dyreforsøg har vist, at de kan stimulere til vækst i eksisterende svulster, hvilket giver årsag til bekymring for, om planteøstrogentilskud overhovedet skal anbefales til kvinder med forhøjet risiko for brystkræft.

På den anden side er det usandsynligt, at et moderat forbrug (1-2 portioner pr. dag) af sojaholdige fødevarer eller sojaprotein er skadeligt. For raske kvinder er det mest sandsynlige, at sojaholdig mad eller isoflavoner giver en række sundhedsmæssige fordele uden nævneværdi risiko.

Læs også
Isoflavoner giver sunde kolesterolværdier
Dyrk motion og hold vægten – og reducér din risiko for brystkræft
Soja og rødkløver – sikre alternativer til hormonbehandling
Mammografi og brystkræftdødelighed
Planteøstrogener – en mulig beskyttelse mod kræft i æggestokkene?
Sojaform vegetabilsk protein – masser af nemme opskrifter
Japan – det sundeste land i verden!

Kilder
Allred CD et al. Soy diets containing varying amounts of genistein stimulate growth of estrogen-dependent (MCF-7) tumours in a dose-dependent manner. Cancer Res, 2001;61:5045-50.
Charland SL et al. The effects of a soybean extract on tumour growth and metastasis. Int J Mol Med, 1998;2:225-8.
Dai Q et al. Population-based case-control study of soyfood intake and breast cancer risk in Shanghai. Br J Cancer, 2001;85:372-8.
den Tonkelaar I et al. Urinary phytoestrogens and post-menopausal breast cancer risk. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev, 2001;10:223-8.
Hawrylewicz EJ et al. Soy and experimental cancer: animal studies. J Nutr, 1995;125:698S-708S.
Hilakivi-Clarke L et al. Prepubertal exposure to zearalenone or genistein reduces mammary carcinogenesis. Br J Cancer, 1999;80:1682-8.
Hirose K et al. A large-scale, hospital-based case-control study of risk factors of breast cancer according to menopausal status. Jpn J Cancer Res, 1995;86:146-54.
Horn-Ross PL et al. Phytoestrogen consumption and breast cancer risk in a multiethnic population. The Bay Area breast cancer study. Am J Epidemiol, 2001;154:434-41.
Ingram D et al. Case-control study of phyto-oestrogens and breast cancer. Lancet, 1997;350:990-4.
Jakes RW et al. Mammographic parenchymal patterns and self-reported soy intake in Singapore Chinese women. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev, 2000;11(7):608-13.
Ju YH et al. Dietary genistein negates the inhibitory effect of tamoxifen on growth of estrogen-dependent human breast cancer (MCF-7) cells implanted in athymic nude mice. Cancer Res, 2002;62:2474-7.
Messina MJ Loprinzi CI. Soy for breast cancer survivors: a critical review of the literature. J Nutr, 2001;1313:3095S-108S.
Murrill WB et al. Prepubertal genistein exposure suppresses mammary cancer and enhances gland differentiation in rats. Carcinogenesis, 1996;17:1451-7.
Shu XO et al. Soyfood intake during adolescence and subsequent risk of breast cancer among Chinese women. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev, 2001;10:483-8.
Wu AH et al. Adolescent and adult soy intake and risk of breast cancer in Asian-Americans. Carcinogenesis, 2002;23(9):1491-6.
Wu AH et al. Tofu and risk of breast cancer in Asian-Americans. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev, 1996;5:901-6.
Zheng W et al. Urinary excretion of isoflavonoids and the risk of breast cancer. Cancer Epidemiol Biomarks Prev, 1999;8:35-40.

Health News 2003