Folkesundhed

Drikker du nok?

Om sommeren har kroppen brug for mere væske end ellers. Dette gælder frem for alt sportsligt aktive mennesker. Tommelfingerregel: Drik noget, så tit du kan!

Kender du situationen? Du sidder efter fyraften på en udendørs restaurant og nyder det pragtfulde vejr – og er umådeligt tørstig. Du kigger forventningsfuldt efter noget iskoldt at drikke. Men det er faktisk overhovedet ikke godt for dit helbred. Du bør ikke vente på, at tørsten melder sig – specielt ikke om sommeren, hvor kroppen i forvejen udskiller mere væske på grund af varmen. Tværtimod bør du sørge for hele tiden at drikke noget, så tørsten slet ikke når at melde sig. Drikker du for lidt, reducerer du nemlig din blodmængde. Blodet flyder dermed langsommere, og dine muskler og hjerne får tilført mindre ilt og næringsstoffer.

Blot 2 % for lidt kan skade dit helbred

Den mentale og fysiske formåen nedsættes allerede ved et væsketab på 2 %. Det svarer til 1,4 liter for en person, der vejer 70 kg. Og væsketabet går hurtigere, end man umiddelbart skulle tro: Kroppen mister 1,2 liter væske pr. dag alene gennem åndedrættet, huden og almindelig udskillelse – og det gælder kun for normale klimaforhold. Hvis man konstant får for lidt væske, risikerer man, at der dannes urinsten, og der er øget risiko for kræftsygdomme i tyktarmen og urinvejene. Hvis du får for lidt at drikke, kan du se det på, at din urin bliver meget mørk og stærkt lugtende, og at huden bliver tør, specielt omkring munden.

I varmen har du brug for 2,5-3 liter om dagen

Når temperaturen sniger sig opad, gælder der andre regler for anbefalet væskemængde – nemlig 1,5-2 liter pr. dag. I varmen kan du roligt drikke 2,5-3 liter pr. dag. Til børn anbefaler man i stedet for den normale ene liter ca. 1,5 liter. Bedst er poste- og mineralvand, saftevand og usødet frugt- eller urtete. Kaffe, te og alkohol virker derimod vanddrivende og bidrager derfor overhovedet ikke til at dække væskebehovet. Disse drikke bør derfor altid efterfølges af et glas vand.

Sportsfolk har behov for endnu mere væske

Dyrker du sport i varmen, stiger dit væskebehov drastisk (se skemaet). En times rulleskøjteløb betyder fx et væsketab på gennemsnitligt 2,5 liter. Så i det hele taget kan der hurtigt ske et væsketab på adskillige liter. For at modvirke dette væsketab skal man drikke mindst en kvart liter væske lige inden sportsudøvelsen. Hvis det drejer sig om udholdenhedssport, der varer mere end 30 minutter, skal man tage drikkevarer med og hvert kvarter drikke lidt – men max. en kvart liter, fordi ellers skvulper væsken rundt i maven i stedet for. Udøvere af præstationssport rådes til at drikke mineral- og saftevand – de såkaldte sportsdrikke, dvs. isotoniske drikkevarer tilsat mineraler og glukose, er mindre velegnede, fordi denne form for væske optages dårligere i kroppen.”

Desuden skal man være opmærksom på drikkevarernes temperatur. Er de for kolde, opfatter kroppen det som kulde og holder dermed op med at udskille sved – og dermed kommer den ikke af med varmen. Lunkne drikkevarer anbefales – men bryder de fleste mennesker sig ikke om. Så hvis du drikker noget iskoldt, så nøjes med en lille mængde ad gangen – så bliver væsken opvarmet i spiserøret og er varm, når den når mavesækken.”

Skemaet viser ekstra væskebehov pr. time i 30 graders varme

Sportsgren Løb Tennis Cykling
Kropsvægt

50 kg

+ 1,2 l + 0,8 l + 1,0 l

60 kg

+ 1,4 l + 1,0 l + 1,2 l

70 kg

+ 1,6 l + 1,2 l + 1,4 l

80 kg

+ 1,8 l + 1,4 l + 1,6 l

Læs også
Så meget væske har du brug for om dagen
Vand er livsvigtigt for dig
Sådan klarer du sommervarmen – på den miljørigtige måde
Faste forlænger din levetid
Drik noget mere – og bliv bedre til at tænke
Urinvejssymptomer kan skyldes overvægt
Forfriskende drik med Brottrunk

Kilde
Forum drikkevand 2003