Folkesundhed Kosttilskud

Soja kan mindske risikoen for brystkræft hos kvinder

En artikel offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nutrition and Cancer afslører, at soja har en beskyttende effekt på risikoen for at udvikle brystkræft.

Forskere ved Hanyang University i Korea sammenlignede 362 kvinder med diagnosticeret brystkræft med samme antal raske kvinder, der matchede med hensyn til alder og symptomer på overgangsalder. Deltagerne blev spurgt om deres kost, der omfattede tofu, sojabønnepasta og sojamælk. Det samlede indtag af sojaprotein blev brugt som mål for det samlede indtag af sojafødevarer.

Blandt de kvinder, som endnu ikke havde nået overgangsalderen, og hvis indtagelse af sojaprotein lå blandt de højeste 20 %, var der en 61 % lavere justeret risiko for brystkræft sammenlignet med de laveste 20 %. For kvinder, der havde overstået overgangsalderen, var risikoen for de kvinder, der spiste mest soja, reduceret med 78 %.

“Hvis vores resultater kan bekræftes af andre forsøg, kan de være en kostmæssig rettesnor for forebyggelse af brystkræft”, konkluderer forfatterne.

Læs også
Soja, isoflavoner og et sundt bryst
Sojaform-produkter og deres fremstilling
Soja mod hedeture
Kræft og østrogener fra miljøet
B6-vitamin kan reducere risikoen for visse former for brystkræft
Klor øger risikoen for kræft hos kvinder
Soja – også godt for mænd
Sojabrød med grønsager

Kilde
Kim MK, Kim JH, Nam SJ, Ryu S, Kong G. Dietary intake of soy protein and tofu in association with breast cancer risk based on a case-control study. Nutr Cancer. 2008;60(5):568-76.