Diabetes Naturmidler

Boragoolie mod diabetisk neuropati

I dag lider mere end 18 mio. amerikanere af diabetes. American Diabetes Association rapporterer, at 60-70 % af disse patienter (10-13 mio.) lider af en eller anden form for diabetisk neuropati – nerveskader, som er forårsaget af lang tids ubalance i blodsukkerniveauet.

Hvad er diabetisk neuropati?

Symptomerne på diabetisk neuropati er manglende følelse og lejlighedsvise smerter i hænder, fødder og ben. Nerveskaderne kan også påvirke indre organer som fx fordøjelseskanalen, hjertet og kønsorganerne og give symptomer i form af diarré, forstoppelse, dårlig fordøjelse, svimmelhed og blærebetændelse. Neuropati kan desuden føre til impotens, hvilket er tilfældet for ca. 9 % af alle mandlige diabetikere og helt op mod 50-60 % af de mandlige diabetikere over 50 år. I svære tilfælde kan neuropati gøre amputation af ben og fødder nødvendig. Faktisk er diabetes den hyppigste årsag til ben- og fodamputationer, som ikke skyldes kvæstelser. Hvert år foretages der flere end 56.000 amputationer blandt mennesker med diabetes.

Omkostningerne ved diabetisk neuropati er enorme – ikke blot i form af direkte omkostninger til medicin i form af hospitalsindlæggelse, men også i form af personlig lidelse og handicaps, nedsat produktivitet på grund af fravær fra arbejdspladsen, nedsat indtjening som følge af nedsat arbejdsevne og et øget antal ulykker.

Behandling

Den konventionelle medicin kan ikke tilbyde tilstrækkelig behandling af diabetisk neuropati. Generelt anbefaler lægerne, at man holder meget nøje kontrol med sit blodsukkerniveau over tiden, da dette er den bedste måde at forebygge neuropati på. Men i praksis er det ekstremt svært at holde blodsukkerniveauet inden for et acceptabelt måleområde hele tiden. Selv de mest påpasselige diabetikere oplever betydelige udsving i blodsukkerniveauet.

Men videnskabelige undersøgelser på såvel dyr som mennesker har vist, at tilskud af en naturlig form for gamma-linolensyre (GLA) er en vigtig faktor i forebyggelsen og lindringen af diabetisk neuropati. GLA er en naturligt forekommende fedtsyre, som findes i “gode” olier som fx boragoolie (også kendt under navnet hjulkroneolie), kæmpenatlysolie og solbærolie. En sund krop får GLA ved at omdanne linolensyre (LA) fra kosten (forarbejdede fødevarer, margarine og vegetabilske olier). Kroppen bruger derefter GLA til at opbygge nervestrukturer. GLAs metabolitter er nødvendige for et optimalt fungerende nervesystem.

Ved diabetes, som er karakteriseret ved udsving i blodsukkerniveauet, er den primære omdannelse af LA til GLA ofte nedsat eller ødelagt. Resultatet er, at diabetikere har et lavere indhold af GLA og dets metabolitter i vævet. Nøglen til at bringe GLA-indholdet op på et normalt niveau er at tage et kosttilskud.

GLAs indvirkning på diabetisk neuropati

Til dato er der udført tre placebo-kontrollerede undersøgelser på mennesker i brugen af GLA på diabetikere. Undersøgelserne viser overensstemmende, at GLA har en gunstig indvirkning på diabetisk neuropati, målt i form af perifer nervefunktion, den hastighed, hvormed nervesignalerne overføres, blodgennemstrømningen i de små nervekapillærer og andre faktorer.

Forsøg på mennesker begyndte i 1986, da en gruppe forskere gennemførte et dobbelt-blind, placebo-kontrolleret forsøg med 22 patienter. Den behandlede gruppe fik 360 mg GLA om dage i 6 måneder. Alle testvariabler forbedredes for den behandlede gruppe og forværredes i placebo-gruppen.

Disse resultater gav anledning til yderligere interesse fra forskernes side. To efterfølgende multicenterforsøg med flere end 400 patienter kom også frem til overensstemmende positive resultater.

Det første omfattede 111 patienter i 7 centre, mens der i det andet deltog 293 patienter i 10 centre. Patienterne fik 480 mg GLA dagligt i et år. Forskerne målte 16 parametre i alt, bl.a. den hastighed, hvormed nervesignalet overføres, og hvor kraftigt signalet er, kulde-/varmetærskel, følelse, reflekser og muskelstyrke. Efter et helt års behandling kunne man for alle 16 parametre konstatere en klar forbedring hos deltagerne i den gruppe, der fik GLA-tilskud, i forhold til placebogruppen.

Laboratorieforsøg tyder på, at patienterne kommer sig endnu bedre, hvis GLA anvendes sammen med antioxidanter.

Uanset om man tager GLA-tilskuddet eller ej, vil det være nødvendigt at kontrollere blodsukkerniveauet – men GLA er uden tvivl en rigtigt godt supplement til den konventionelle behandling af diabetisk neuropati.

Sådan får du den mængde GLA, du har brug for

Den bedste GLA-kilde er boragoolie (hjulkroneolie), som indeholder op mod 23 % GLA. Andre kilder er kæmpenatlysolie (8-10 % GLA) og solbærolie (15-17 % GLA). På grund af den høje koncentration i boragoolien kan man nøjes med færre kapsler for at opnå den nødvendige dosis – og dermed indtage færre ekstra kalorier og mindre fedt, hvilket er yderst vigtigt for diabetikere. Dermed er boragoolie den mest fordelagtige GLA-kilde.

Kliniske forskningsresultater viser, at en dosis på 500 mg GLA dagligt giver en virkning – det svarer til kun 2 g boragoolie dagligt. Undersøgelser har desuden vist, at boragoolie er sikkert og uskadeligt – selv i store mængder.

Undersøgelser viser overensstemmende, at GLA har en gunstig indvirkning på diabetisk neuropati, målt i form af perifer nervefunktion, den hastighed, hvormed nervesignalerne overføres, blodgennemstrømningen i de små nervekapillærer og andre faktorer.

Læs også
Boragoolie: En superkilde til GLA
Boragoolie – hvordan virker det?
Boragoolie hjælper alvorligt syge patienter
Alfa-liponsyre – hvad er det, og hvad gør det?
Diabetisk neuropati: Alfa-liponsyre hjælper
Alfa-liponsyre mod neuropati og BMS

Kilder
American Diabetes Association, 1999.
Jamal GA et al. Gamma Linolenic acid in diabetic neuropathy. Lancet, bd. 10. s. 1098 (1986).
The Gamma Linolenic Acid Multicenter Trial Group. Treatment of Diabetic Neuropathy with Gamma Linolenic Acid, Diabetes Care, bd. 16, nr. 1, s 8-15 (1993).
Unpublished research by the Gamma Linolenic Acid Multicenter Trial Group. Reported by Horrobin, David. Essential Fatty Acids in the Management of Impaired Nerve Function in Diabetes, Diabetes, bd. 46, Suppl. 2, pp S90-93 (1997).
Cameron, Norman and Mary Cotter. Metabolic and Vascular Factors in the Pathogenesis of Diabetic Neuropathy, Diabetes, bd. 46, Suppl. 2, s S31-S37 (1997).