Urter og krydderier

Sarsaparille – en blodrenser fra Syd- og Mellemamerika

Hvad gemmer sig bag navnet sarsaparille?

Sarsaparille (Smilax officinalis) er en tornet, træagtig vinranke, som kan blive op til 50 cm lang med parvist voksende slyngtråde, der gør det muligt for planten at klatre opad (og ofte højt op i trætoppene i regnskoven). Planten har små blomster og sorte, blå eller røde, bærlignende frugter, som fugle er meget interesse­rede i. Planten tilhører liljefamilien, er hjemmehørende i de tropiske og tempererede dele af verden og om­fatter ca. 350 arter på verdensplan. Den vokser i Sydamerika, Jamaica, Caribien, Mexico, Honduras og de vestindiske øer. Navnet sarsaparille eller zarzaparille stammer fra det spanske ord zarza (tornekrat eller busk), parra (vinranke) og illa (lille) – en lille, tornet vinranke.

Historisk set

Sarsaparille blev introduceret i Europa som medicin i 1500-tallet som et af indianernes foretrukne midler. Europæiske læger anså sarsaparille-rod for at være helbredende, styrkende, blodrensende, vanddrivende og sveddrivende.  En Smilax-rod fra Mexico holdt sit indtog i den europæiske medicin i 1536, hvor den blev ganske populær som en kur mod syfilis og gigt. Derefter har Smilax haft en lang historie med anvendelse mod syfilis og andre seksuelt overførte sygdomme verden over. Dens ry som blodrensende gjorde, at den i den amerikanske farmakopé fra 1820 til 1910 var registreret som en officiel urt til behand­ling af syfilis.

Fra 1500-tallet og op til vore dage er sarsaparille blevet anvendt som blodrenser og som et generelt styrkende tonikum – og desuden verden over til behandling af podagra, syfilis, gonorré, gigt, sår, kønssygdomme, leddegigt, feber, hoste, lymfekirteltuberkulose, forhøjet blodtryk, fordøjelsesproble­mer, psoriasis, hudsygdomme og kræft.

I de senere år er sarsaparille blevet udråbt til et seksuelt foryngelsesmiddel til mænd, idet det hæv­des, at den indeholder testosteron. Desuden er planten blevet anvendt som erstatning for anabolske steroider i naturlige body-builder-produkter.

Hvad kan sarsaparille?

Sarsaparille styrker hele kroppen – specielt for den patient, der er ved at komme sig oven på en syg­dom. Sarsaparille-rod er rent faktisk i stand til at angribe mikrobiale stoffer i blodstrømmen og neu­tralisere dem. Planten anvendes

  • mod hoste
  • mod forhøjet blodtryk
  • ved lungehindebetændelse
  • til sårheling
  • mod dårlige øjne
  • mod generel utilpashed
  • som vanddrivende og helbredende middel og – vigtigst af alt –
  • et middel til generel styr­kelse af modstandskraften.

Sarsaparille er blevet anvendt effektivt som vind-, sved- og vanddrivende samt styrkende middel. Sarsaparille-rod siges at være godt mod podagra, gigt, forkølelse, feber og katar samt for at modvir­ke luftdannelse i tarmsystemet.

Sarsaparille-te er desuden blevet anvendt udvortes mod hudproble­mer, lymfekirteltuberkulose, ringorm og udslæt.

Forskning

Klinisk forskning har vurderet den traditionelle brug af sarsaparille til hudlidelser som psoriasis, eksem, akne og spedalskhed. I 1942 fandt man frem til, at urten i høj grad kan forbedre patientens tilstand ved psoriasis. New England Journal of Medicine beskrev resultaterne af et klinisk forsøg med 92 patienter, hvor 62 % kunne iagttage en forbedring af deres psoriasis-sår, og sårene forsvandt helt hos 18 % af patienterne. Man har konstateret, at psoriasis-patienter har et højt blodindhold af endotoksiner i blodstrømmen (endotoksiner er dele af cellevæggen i normale mavesæksbakterier). Sarsaponin, en af sarsaparilles vigtigste steroider, har vist sig at kunne binde sig til disse endotoksiner og fjerne dem – og dermed lindre psoriasis.

Denne endotoksin-bindende aktivitet er formentlig årsagen til, at urten i århundreder har haft et ry som ”blodrenser”. Andre lidelser, der er forbundet med et højt endotoksin-niveau, er eksem, ledde­gigt og blødende tyktarm.

Til be­handling akne hos voksne, forårsaget af for højt androgen-niveau, er brugen af sarsaparille under­støttet af en del forsøgsresultater.

Nogle af de betændelseshæmmende virkninger, der tilskrives sarsaparille, gjorde urten anvendelig inden for den tidlige medicin til behandling af leddegigt og følgesygdomme. I mindst ét relativt nyt forsøg blev eksperimentelt påført betændelse blokeret hos en ud af fire laboratorierotter, som fik sarsaparille ved oral indgivelse. Forsøgsresultaterne er ikke senere blevet genskabt, og der findes ingen kliniske forsøg på mennesker, der har undersøgt dette anvendelsesområde.

Enkelte laboratorieforsøg synes at vise, at oralt indtaget sarsaparille kan være effektivt mod en type parasit, der er almindelig i Asien. Der er behov for kliniske forsøg for at verificere denne anvendelse.

Læs også
Velgørende urter til uren hud
Naturterapi: Boost dit helbred med kræfter fra naturen
Har du mere end én diagnose?
Effektiv kur mod uren hud
Granatæble reducerer symptomer på leddegigt

Kilder
Willard, T. The Wild Rose Scientific Herbal. Alberta: Wild Rose College of Natural Healing, 1991, 307.
Botanical Monograph, Sarsaparille (Smilax sarsaparille). American Journal of Natural Medicine 1996; 3(9).
Newal C, Anderson L, Phillipson JD. Herbal Medicine: A Guide for Health-care Professionals. Cambridge, England: The Pharmaceutical Press, 1996.
Santos WR et al. Haemolytic activities of plant saponins and adjuvants. Effect of Periandra mediterranea saponin on the humoral response to the FML antigen of Leishmania donovani. Vaccine 1997; 15(9): 1024-29.
Chen T et al. A new flavanone isolated from Rhizoma smilacis glabrae and the structural requirements for its derivatives for preventing immunological hepatocyte damage. Planta Med. 1999; 65(1): 56-9.
Xu Q et al. Immunosuppressive agents. U.S. patent #6,531,505.2003.
Xia Z et al. Smilagenin and its use. U.S. patent #6,258,386.2001.
Thurman FM. The treatment of psoriasis with sarsaparille compound. New England Journal of Medicine 1942; 337: 128-33.
Juhlin L et al. The influence of treatment and fibrin microclot generation in psoriasis. Br. J. Dermatol. 1983; 108: 33-7.
Rollier R. Treatment of lepromatous leprosy by a combination of DDS and sarsaparille (Smilax ornata). Int. J. Leprosy 1959; 27: 328-40.
Tanaka M et al. Therapeutic agents for respiratory diseases. U.S. patent #6,309,674.2001.
D’Amico ML. Ricerche sulla presenza di sostanze ad azione antibiotica nelle piante superiori. Fitoterapia 1950; 21(1): 77-9.
Fitzpatrick FK. Plant substances active against mycobacterium tuberculosis. Antibiotics and Chemotherapy 1954; 4(5): 528-36.
Caceres A et al. Plants used in Guatemala for the treatment of dermatophytic infections. I: Screening for antimycoctic activity of 44 plant extracts. J. Ethnopharmacol. 1991; 31(3): 263-76.
Tschesche R. Advances in the chemistry of antibiotic substances from higher plants. I: H. Wagner and L. Horhammer, Pharmacognosy and Phytochemistry. New York: Springer Verlag, 1971. 275-76.
Ageel AM et al. Experimental studies on antirheumatic crude drugs used in Saudi traditional medicine. Drugs Exp. Clin. Res. 1989; 15(8): 369-72.
Jiang J et al. Immunomodulatory activity of the acqueous extract from rhizome of Smilax glabra in the later phase of adjuvant-induced arthritis in rats. J. Ethnopharmacol. 2003; 85(1): 53-9.
Rafatullah S et al. Hepatoprotective and safety evaluation studies on sarsaparille. Int. J. Pharmacognosy 1991; 29: 296-301.
Harnischfeger G et al. Smilax Species-Sarsaparille. I: Bewahrte Pflanzendrogen in Wissenschaft und Medizin, Bad Homburg/Melsungen: Notamed Verlag, 1983, 216-25.
Humpert F. The effect of a sarsaparille preparation (renotrat) in chronic nephritis, with particular reference to the uric acid content of the blood and urine. Klin. Wochschr. 1933; 12: 1696.
Rittmann R et al. A new agent in kidney therapy. Klin. Wochschr. 1930; 9: 401-8.