Sund kost og livsstil Urter og krydderier

Rooibush-te holder dit hjerte sundt

Rooibush – den velsmagende og koffeinfrie te fra den afrikanske busk af samme navn – er en ren sundhedsbombe for dig. Den ugærede, grønne rooibush-te er noget af det bedste til at holde dig i form. Den indeholder ganske store mængder af det ret sjældne flavonoidstof aspalathin, som er i stand til at uskadeliggøre frie radikaler. Forskningsresultater viser, at stoffet hidtil kun er påvist i rooibush.

Det, der for ikke ret længe siden var helt utænkeligt, er nu for første gang blevet påvist: Der skal kun seks kopper rooibush-te om dagen til at beskytte mod åreforkalkning og følgeskaderne deraf, fx hjerteinfarkt eller hjerneblødning.

Blandt resultaterne er et aktuelt videnskabeligt forsøg foretaget ved Cape Peninsula University of Technology i Bellville, Sydafrika, under ledelse af professor Jeanine L. Marnewick. I forsøget drak 40 deltagere i en periode på seks uger seks kopper rooibush-te om dagen. I blodprøver kunne man måle en tydelig forøgelse af hovedindholdsstofferne i rooibush, de antioxidante og beskyttende polyfenoler. I menneskekroppen aktiverer disse sekundære plantestoffer vigtige betændelseshæmmende og karbeskyttende processer.

“Parametre for blodfedtværdier og iltningsbelastning – sidstnævnte påvirker afgørende iltningen af fedtstoffer og dermed thiol-redox-status – er efter indtagelse af rooibush-te faldet betydeligt. Dette menes at være årsagen til udviklingen af hjerte-karsygdomme”, lyder det fra professor Marnewick.

På basis af disse resultater har forskerne draget følgende konklusion: Den påviste stigning i mængden af polyfenoler hænger sammen med den lavere mængde af iltet fedt i blodet – og det gælder særligt LDL, den vigtigste transportform for kolesterol til kroppens celler. LDL i iltet form anses for at være en væsentlig risikofaktor for, at der opstår åreforkalkning.

Desuden havde deltagerne i rooibush-forsøget også et bedre forhold mellem det “dårlige” LDL-kolesterol og det beskyttende HDL-kolesterol.

Dr. Mathias Schmidt, forsker og leder af Herbresearch Deutschland bekræfter: “Disse nye kliniske data tyder på, at regelmæssig indtagelse af rooibush-te på langt sigt beskytter mod hjerte-/karsygdomme!”

Også professor Marnewick er optimistisk: “Resultaterne af dette forsøg bidrager til vores forståelse af de sundhedsfremmende fordele ved rooibush og derfor har vi planlagt flere forsøg!” Rooibush er altså ikke kun en velsmagende koffeinfri tedrik for alle aldre – den har også en entydigt påvist positiv indvirkning på menneskets sundhed.

Rooibush-te fra Natur-Drogeriet A/S – både i konventionel og økologisk form!

Læs også
Rooibush te – medicinsk anvendelse
Rooibush – en sund nydelseste
Tedrikkende hjertepatienter lever længst
Rooibush-te: Tetid for maven
Hjertet har godt af tre æg om ugen
South African Punch

Kilde 
Marnewick JL et al. Effects of rooibos (Aspalanthus linearis) on oxidative stress and biochemical parameters in adults at risk for cardiovascular disease. J. Ethnopharmacology, doi: 10.106/j.jep.2010.08.061.