Et studie omtalt i tidsskriftet Obstetrics and Gynecology har vist, at kvinder, der spiser en sund, fedtfattig vegetarkost, kan nedsætte deres tilbøjelighed til kramper i underlivet og de mange symptomer, som kvinder kan opleve før menstruationen – kaldet præmenstruelt syndrom, PMS.
Forskningen er gennemført af Physicians Committee for Responsible Medicine i samarbejde med afdelingen for gynækologi og obstetrik ved Georgetown University Medical Center (begge institutioner hører hjemme i Washington D. C.).
Foruden en nedgang i sværhedsgraden af menstruationssmerter havde kvinderne i forsøget 1,5 færre dage med smerter hver måned. Hos nogle af kvinderne forsvandt smerterne helt eller blev reduceret drastisk – noget, de ikke havde oplevet i flere år. Kvinderne fik også en klar bedring af PMS-symptomer, især væskeophobning og problemer med at koncentrere sig.
Resultaterne kom hurtigt – i løbet af 1-2 måneder. Kvinderne oplevede også andre positive virkninger af deres nye, sunde måde at spise på. De fik større energi, lavere kolesterol, og vægten faldt.
Læs også
Kvinders helbred: PMS og endometriose
Agnus Castus mod PMS
Tryptofan mindsker PMS
Tryptofan booster kemien i din hjerne
Vegetarer har lavere risiko for visse kræftsygdomme
Endometriose: En smertefuld sygdom, der ofte overses
Magnesium – kvindernes mineral?
Hampeprotein giver kvinder en sund hormonbalance
Agnus Castus er mere effektivt mod PMS end B6-vitamin