Calcium Sund kost og livsstil

Calcium fremmer en sund tarm

Calcium er måske nok berømt for at kunne give stærke knogler, men calciumtilskud ligger også højt på listen over stoffer, der fremmer en sund tarm og har indvirkning på polypper i tyktarmen, viser en ny, klinisk undersøgelse. Disse udvækster, som kan dannes enten i tyktarmen eller i endetarmen, er en risikofaktor for udvikling af tyktarmskræft. Tidligere undersøgelser har vist, at et forhøjet calciumindhold betød en beskeden (mindre end 20 %) reduktion i antallet og omfanget af polypperne. Men forskere ved Dartmouth Medical School i Hanover, New Hampshire, satte sig for at undersøge, om mineralet havde en lignende indvirkning på senere og dermed mere skadelige stadier af polypdannelse.

Flere end 900 patienter deltog i det fire år lange forsøg. Ca. halvdelen af gruppen fik to calciumtilskud, som gav 1.200 mg mineral dagligt, mens den anden halvdel fik placebo. Efter de fire år undersøgte forskerne virkningen. Man fandt ved nøje undersøgelse af tarmen frem til, at den gruppe, der havde fået calciumtilskud, havde ca. 35 % mindre sandsynlighed for at udvikle fremskredne polypper. Standardanbefalingerne for calcium er 1.000 mg for personer mellem 19 og 50 år og 1.200 mg for personer over 50 år.

Calciumtilskud fra Natur-Drogeriet fås kombineret med hhv. magnesium og D-vitamin. Begge kan købes hos Matas, i helsekostforretninger og online.

Calcium fremmer en sund tarmCalcium fremmer en sund tarmLæs også
Calcium – et vigtigt mineral helt uden bivirkninger
Calcium – din krops vigtigste mineral
Tarmen og dens betydning for sundheden
Tarmsygdomme i voldsom vækst
Tarmbetændelse: Risikoen øges af smertestillende medicin
NSAID-præparater øger risikoen for kollagen colitis
Sådan renser du fordøjelsessystemet
Taurin har infektionshæmmende aktivitet
Virus fundet i tyktarmskræft
Kanne Brottrunk for en sund tarm

Kilde
Journal of the National Cancer Institute
(2004) 96: 921-925