Calcium

Calcium – et vigtigt mineral helt uden bivirkninger

Forskerne har fundet ud af, at mineralet calcium ikke bare er godt for knogler og tænder. Calcium, som er det mængdemæssigt vigtigste mineral i vores krop, er godt for mange andre ting. Faktisk spiller det en ret central rolle for vores sundhed. Og så er calcium helt fri for bivirkninger.

Hvorfor er calcium nødvendigt?

Calcium er med til at regulere så forskellige kropsfunktioner som blodtryk og kvinders gener op til menstruationen, altså PMS. Forskningsresultater tyder også på, at calcium kan være med til at forebygge kræft i endetarmen. Calcium indgår derfor ikke overraskende i mange af kroppens processer – især virker det som regulator af proteinerne. Proteinerne er så at sige kroppens arbejdsmænd, og de er ofte afhængige af de signaler, de modtager fra cellernes elektrisk ladede calcium-ioner, som alt efter deres koncentration signalerer “start” og “stop”.

Calcium er således en forudsætning for, at

  • vores muskler kan trække sig sammen
  • nerveimpulser kan overføres
  • sår heles,
  • enzymer, der regulerer bl.a. fedtomsætning, fordøjelse og energiomsætning, aktiveres.

Hvordan får jeg calcium nok?

Calcium findes i mejeriprodukter, i frugt og grønt, men mineralet optages ikke direkte. For at calcium kan passere tarmvæggen og optages i blodet, er det nødvendigt, at der er tilstrækkeligt D-vitamin til stede. Mangler kroppen enten calcium eller D-vitamin, begynder den at tære på knoglerne, der derved bliver svagere.

Tilsyneladende er især kvinder særligt udsatte for calciummangel. Efter overgangsalderen optræder der knogleskørhed hos en stor gruppe, og nogle forskere mener i dag, at der består en forbindelse mellem knogleskørhed og PMS, således at de ca. 40 % af alle kvinder, der før klimakteriet har lidt af PMS, har ekstra risiko for knogleskørhed efter. Forbindelsen mellem de to lidelser kan tænkes at være kronisk calciummangel. Forskning har vist, at hos kvinder, der dagligt får et calciumtilskud, aftog PMS- symptomerne med 50 % (især blev smerterne mindre).

Det er også et problem, at kosten ikke altid indeholder nok D-vitamin. Normalt dannes 80 % af en persons D-vitamin i huden, når den udsættes for sollys, men med diverse cremer og solfiltre får mange kvinder for lidt D- vitamin og dermed for lidt calcium.

Calcium og forhøjet blodtryk

Meget spændende er det, at calcium også kan spille en positiv rolle ved den udbredte folkesygdom forhøjet blodtryk. Den såkaldte DASH-undersøgelse (Dietary Approaches to Stop Hypertension) viste, at frugt, grønsager og mælkeprodukter, svarende til de nævnte 1200 mg calcium, kunne sænke blodtrykket hos personer, der ellers fortsatte med at være både overvægtige og spise for meget salt.

Alt i alt må man sige, at calcium er et meget vigtigt mineral både for børn og voksne og virksomt over for en lang række sygdomstilstande, også alvorlige. Ekstra glædeligt er det naturligvis, at calcium er uden negative bivirkninger.

Calcium - et vigtigt mineral helt uden bivirkningerLæs også
Calcium – din krops vigtigste mineral
Calcium og D-vitamin styrker muskulaturen
Calcium som tilskud beskytter bedre end mælk mod hjertesygdom
Øget calciumindtag mindsker risikoen for kræft i tyk- og endetarmen
Calciumtilskud og knogleskørhed hos kvinder
Calcium til pubertetspiger
Calcium er vigtigt for et sundt tandkød