Calcium Folkesundhed

Øget calciumindtag mindsker risikoen for kræft i tyk- og endetarmen

Resultaterne af en metaanalyse omtalt i International Journal of Cancer understøtter en reduceret risi­ko for kræft i tyk- og endetarmen blandt mænd og kvinder med et højt indtag af calcium.

Et forskerteam under ledelse af Edward L. Giovannucci, ScD, fra Harvard School of Public Health udvalgte 21 rapporter fra 20 prospektive observationsforsøg. Analysen af det samlede calciumindtag, der omfattede forsøg med i alt 1.415.597 deltagere med 12.305 tilfælde af kræft i tyk- og endetarmen, viste en 8 % lavere risiko for sygdommen for hver 300 mg ekstra calcium pr. dag. De deltagere, hvis calciumindtag i gennemsnit lå på 1.000 mg pr. dag, havde 18 % lavere risiko for at udvikle sygdommen sammenlignet med dem, hvis indtag var 250 mg, og blandt gruppen af deltagere med et indtag på 1.750 mg var risikoen 26 % lavere.

En analyse af forsøg med 8.839 tilfælde af kræft i tyk- og endetarmen blandt 920.837 deltagere viste et fald på 9 % i risikoen for sygdommen ved hver 300 mg forøgelse om dagen.

Læs også
Calcium fremmer en sund tarm
Calcium giver ikke åreforkalkning
Kost, kosttilskud og kræft
Magnesium kan måske reducere risikoen for tyktarmskræft
B6-vitamin kan måske beskytte mænd mod kræft i tyk- og endetarmen
Alkohol og tobak øger risikoen for tyk- og endetarmskræft
Selen og kræftforebyggelse
Folsyre sænker risikoen for tarmkræft med 19 %

Kilde
In J Cancer, marts 2014