Mave-/tarmlidelser

Protonpumpehæmmende medicin har mange risici

Protonpumpehæmmere (PPI) – en almindelig form for medicin, der undertrykker mavesyre – er i forsøg offentliggjort i Archives of Internal Medicine sat i forbindelse med en række sygdomsrisici. Der findes for øjeblikket fem protonpumpehæmmende stoffer på det danske marked:

  • Esomeprazol med handelsnavnene Esopral, Nexiam, Nexium og Inexium
  • Lansoprazol
  • Omeprazol med handelsnavnene Losec og Omelix
  • Pantoprazol med handelsnavnet Pantoloc
  • Rabeprazol med handelsnavnet Pariet.

I forsøgene fandt forskerne frem til, at PPI-præparater giver en øget risiko for knoglebrud hos kvin­der, der har overstået overgangsalderen, og en stigning i antallet af infektioner med Clostridium difficile (en bakterie, som er årsag til svær diarré). Desuden fandt man frem til, at store doser af PPI ikke synes at øge blødningstendensen eller antallet af kirurgiske indgreb eller dødsfald hos patienter med blødende mavesår, når man sammenligner med almindelig PPI-behandling.

“Det, der er vigtigt, er, at 60-70 % af de personer, der tager protonpumpehæmmere, ikke har brug for dem”, siger Mitchell Katz, MD, sundhedschef for San Francisco. “Hvis det udelukkende var et spørgsmål om prisen, ville det ikke være så alvorligt et problem. Men de artikler, der er offentliggjort i Archives of Internal Medicine, viser, at ud over en øget risiko for lungebetændelse, som er en velkendt bivirkning ved PPI, har præparaterne også andre negative bivirkninger i form af en øget tendens til knoglebrud og C. difficile-diarré. Ganske vist har alle former for medicin bivirkninger, men ingen er acceptable, hvis man ikke har brug for medicinen”.

Læs også
Mavebesvær: Er der ild i din mave?
Halsbrand – når maven har brug for en ildslukker
Halsbrand kan være en alvorlig lidelse
B12-vitamin beskytter hjernen
Bivirkninger – svært for lægen at følge med
Læger fortier viden om bivirkninger

Kilde
Arch Intern Med. 10. maj 2010;170[9]:747-48, 765-71, 751-58, 772-78, 784-90, 779-83, 749-50.