Mave-/tarmlidelser

Mavesår – hvordan opstår de?

Helicobacter pylori

I slutningen af 1980’erne – efter at man i årtier havde peget på stress og krydret mad som hovedårsager – fandt forskere frem til, at den egentlige årsag til mange mavesår er bakterien Helicobacter pylori.

“Når H. pylori kommer ned i maven, fremkalder den en betændelsesreaktion og betændelse i maven skaber en tilstand, hvor der er større tendens til at udvikle mavesår”, forklarer Byron Cryer, M.D. “Men når først man får udryddet organismen [ved hjælp af antibiotika], går betændelsen væk, og sandsynligheden for, at man udvikler mavesår, falder “.

Det er en ganske enkel plan, som i mange tilfælde helbreder mavesår og sikrer, at de ikke opstår igen. “Når først H. pylori er udryddet, er sandsynligheden for, at man får mavesår igen inden for det næste år helt nede på mindre end  5% “, siger Cryer. Uden behandling er der en 80 % risiko for, at mavesåret blusser op igen. Denne behandling har været så effektiv, at lægerne nu ser langt færre tilfælde af mavesår, som kan tilskrives bakterien. “Tidligere var det sådan, at 80 % af alle mavesår skyldtes H. pylori “, bemærker Cryer. Nu ligger tallet på 40-50 %.

Håndkøbsmedicin

Men hvad kan man så give skylden for de over 2 millioner andre mavesår? Sandsynligheden taler for,at skurken er smertestillende håndkøbsmedicin. “Ca. halvdelen af alle mavesår skyldes såkaldte NSAID-præparater som aspirin, naproxen og ibuprofen”, forklarer Cryer. Disse lægemidler blokerer dannelsen af slimhinde og prostaglandiner, som beskytter mavevæggen – og virkningen indtræder hurtigt. “Risikoen for at udvikle mavesår er størst i løbet af de første tre måneder med NSAID-behandling, lyder det fra Paul Miskovitz, M.D.

Uanset om årsagen er bakterier eller medicin, kan såret opstå i forskellige dele af fordøjelseskanalen, fx. i mavesækken eller i tolvfingertarmen.

Andre årsager – og evt. følgevirkninger

20 % af alle tilfælde af kronisk forstoppelse (dyspepsi) skyldes mavesår, men man bør sørge for at få undersøgt symptomerne grundigt hos lægen, fordi de kan være tegn på andre lidelser – der er fx en lille risiko for, at et mavesår, der ikke reagerer på behandling, kan være en kræftlidelse.

Og omvendt vil nogle mavesårspatienter – typisk den gruppe, hvis mavesår skyldes brugen af NSAID-præparater – overhovedet ikke opleve symptomer, før de bliver indlagt på hospitalet med blødning.