Folkesundhed

Sådan vokser dit hår

De fleste har en nogenlunde klar fornemmelse af, hvor meget deres hår vokser mellem hvert besøg hos frisøren. Men det er nok de færreste, der tør sætte tal på denne forøgelse. Man regner groft med, at et hovedhår gror 0,4 millimeter på et døgn – vel at mærke, når det vokser. For håret indgår i en cyklus, der varierer fra person til person og især fra sted til sted på kroppen.

Hvert enkelt hovedhår, og dem er der rundt regnet 100.000 af, vokser i 1000 dage, altså knap tre år, og tager sig så en pause.

Hvert enkelt hårstrå har en rod, som sidder fast i hovedbunden. Dybest i hårroden sidder selve hårlommen og hårpapillen, hvor den intense biokemiske aktivitet, som skaber håret, finder sted. Det er her, cellerne deler sig og hærdes, så de kan dukke op på hovedbunden og vokse ud som “strå”. Cirka 120.000 strå, som i gennemsnit vokser halvanden centimeter om måneden, giver en samlet vækst på omkring 20 kilometer hår om året. Det siger sig selv, at det er et projekt, der kræver en konstant energitilførsel fra de omkringliggende blodkar.

Hvilefasen varer i 100 dage, godt tre måneder. Det svarer til, at omkring 90.000 hår hele tiden er i vækstfasen, og ganger man med længdeforøgelsen pr. hår pr. døgn, bliver facit, at hovedbunden producerer 3,6 meter hår om dagen!

På fx håndryggen er vækstperioden derimod kun ca. 70 dage, og den efterfølges af godt 45 dages hvile.

Netop disse rytmiske variationer i dannelsen af hår er grunden til, at mennesket ikke har nogen pels.

Det siger sig selv, at hvis alle vores hår blev ved med at vokse med konstant hastighed, ville vi snart være dækket af en tyk pels.

Håret dannes fra hårløgets celler i bunden af hårsækken. Det sker ved, at cellerne deler sig og langsomt skubbes op af de underliggende celler, der fortsætter delingen. På vej op omdannes cellerne til hornstoffet keratin. Det er det samme stof, som også negle og den øverste hud er dannet af. Omdannelsen sker ved, at cellerne fylder sig selv med så mange hårde proteinstoffer, at de dør af det. Keratin er et svovlholdigt protein, som er svært-opløseligt og meget modstandsdygtigt over for kemiske påvirkninger.

Efterhånden som vækstfasen ebber ud, skrumper hårsækken lidt ind, og væksten går i stå. Nu sidder håret færdigdannet i hårsækken – dette kaldes for kolbehår. Får håret lov til at sidde igennem hele den naturlige hvilefase, sker der blot det, at der dannes nyt hår under det gamle, når pausen er slut. Når det underliggende hår skyder op, skubbes det gamle automatisk ud.

Hovedhårene dannes i den øverste del af huden, over- og læderhuden, som efterfølges af underhuden, hvor blodårerne og nerverne til hovedbunden løber.

Kilde
Ford et al. American Journal of Epidemiology. 1996; 146:651-657.