Psoriasis

Psoriasis – en arvelig sygdom med mange ansigter

Psoriasis er en arvelig sygdom, og den er kronisk. Hos psoriasisramte deler hudcellerne sig for hurtigt, og i stedet for at bruge de normale 28 dage på at forny sig, så er de psoriasis-ramte hudceller færdige efter blot fire dage! På grund af den høje aktivitet er områder med psoriasis rødlige og ofte lidt hævede, og psoriasis kan angribe både hud, hårbund, negle og led. Fælles for alle psoriasisformer er, at ingen af dem smitter mere end fregner gør – det vil sige overhovedet ikke!

Danmarks Psoriasisforening oplyste i 2007, og at 150.000 danskere lider af sygdommen.

Psoriasis i huden

Den almindeligste form for psoriasis begynder som dråbeformet udslæt på huden. Senere i forløbet kan udslættet udvikle sig til møntstørrelse og til større pletter med den karakteristiske rødmen og skældannelse. Oftest angriber psoriasis huden på knæ, albuer og i hovedbunden, men den kan brede sig til store dele af kroppen. På hænder og fødder kan der forekomme bumselignende udslæt.

Neglepsoriasis

Psoriasis kan også vise sig som ændringer i neglene på både hænder og fødder. Neglen får små fingerbølprikker, og i nogle tilfælde bliver neglen misfarvet og løsner sig. Neglepsoriasis kan minde om neglesvamp, men er desværre vanskeligere at behandle.

Brottrunk kan være et nyttigt middel mod psoriasisPsoriasisgigt

Psoriasisgigt er en betændelsestilstand, der sætter sig i en ledkapsel eller på senerne omkring et led. Op mod 10-15 % psoriasisramte – måske endda endnu flere – udvikler denne særlige form for leddegigt. Typisk angriber psoriasisgigt finger- og tåled, men alle led kan blive angrebet. Patienter med psoriasisgigt har ikke de samme forandringer i blodet som patienter med almindelig kronisk leddegigt, og derfor kan kun røntgenbilleder og scanninger afsløre sygdommen. Der kan dog gå op til flere år, før man kan se forandringer på billederne.

Læs også
Fakta om psoriasis
Psoriasis og mælkesyre
Brottrunk til behandling af psoriasis
Øl kan give dig psoriasis
Rygning og psoriasis
Røntgen bruges i et faretruende omfang
Zink: Mineralet, du måske mangler
Sarsaparille: En lille rod med mange egenskaber