Ved Department of Preventive Medicine ved State University of New York gennemførte man et kontrolleret forsøg for at vurdere sammenhængen mellem biokemiske indikatorer på kostmæssige og andre risikofaktorer ved grå stær (Lens Opacities Case-Control Study).
Forsøget fastlagde risici for kortikal, nukleær og posterior subkapsular grå stær for 1.380 deltagere i alderen 40-79 år. Bestemmelse af E-vitamin- og selenniveau samt biokemisk profil blev udført for samtlige deltagere. Mængden af enzymer og aminosyrer i de røde blodlegemer blev målt i systematiske prøveudtagninger hos ca. 25 % af deltagerne.
I flergrenede logistiske regressionsanalyser, hvor der var korrigeret for alder og køn, kunne risikoen for grå stær reduceres til mindre end halvdelen hos personer med et højere blodindhold af E-vitamin, albumin-globulin-forhold eller jern. Et højere indhold i kroppen af urinsyre øgede risikoen. Personer med grå stær havde dobbelt så stor risiko for at have en høj glutathion-reduktase aktivitet , hvilket tyder på en lav riboflavin-status (B2-vitamin).
Forskernes konklusion er, at grå stær har en sammenhæng med lavere indhold af riboflavin, E-vitamin og jern i kroppen og med kroppens proteinstatus. Et højt indhold af urinsyre øger risikoen for grå stær. Resultaterne for riboflavin, E-vitamin, jern og urinsyre er forenelige med det daglige kostindtag og resultaterne af analysen af patientjournaler.
Læs også
E-vitamin og grå stær
Grå stær: Sådan kan du beskytte dig
Grå stær og aldersbetinget makulær degeneration
E-vitamin og dine øjne
E-vitamin – en stærk antioxidant med et imponerende virkespektrum
Tørre øjne på grund af skadelige stoffer i miljøet
Kilde
Leske MC, Wu SY, Hyman L, Sperduto R, Underwood B, Chylack LT, Milton RC, Srivastava S, Ansari N. Department of Preventive Medicine, State University of New York at Stony Brook , USA. Arch Ophthalmol (UNITED STATES) September 1995, 113(9) p. 1113-9.